Regeringen har for nylig fremlagt sin strategi for Danmarks udenrigs- og sikkerhedspolitik for 2019-2020. Et af hovedpunkterne er ”flygtninge, migration og udvikling”, og selvom regeringen er bekymret for flygtningenes livssituation, fremstår de mest bekymrede over, hvor mange der slår sig ned indenfor den danske grænse.
Desværre er strategien nærig med oplysninger om, hvorfor det er afgørende for Danmarks sikkerhed og udenrigspolitik. Måske er det fordi bekymringens årsag har lettest ved at være usagt, da det kunne pirke til en fornemmelse af inkompetence og vores allesammens dårlige samvittighed: Vores krige i Mellemøsten og det kaos, som vi har skabt.
Det holder sig ofte på et minimum, når det overhovedet hænder, at danske politikere erkender, at deres gigantiske udenrigspolitiske brølere har konsekvenser som fx, at mennesker flygter fra de krigsramte lande.
Gerne uden nogen form for refleksion eller evaluering, og derfor vender jeg ofte tilbage til det her korte klip fra Folketingssalen den 19. april 2016, hvor daværende Udenrigsminister Kristian Jensen og tidligere udenrigsminister Holger K. Nielsen fra SF ser hvidt forskelligt på Irakkrigen:
https://www.facebook.com/stemjacobmark/videos/10153768347663411/
(Kilde: Jakob Mark, SF)
”Operationen i Irak ikke var optimal”.
Det er eftersigende Kristian Jensens kommentar til den krig, som har dræbt i hvert fald 500.000 mennesker og ikke har ført andet med sig end ISIS og ustabilitet kan man kun frembringe en forsigtig erkendelse fra den daværende udenrigsminister, og den er da heller ikke at finde i regeringens udenrigs- og sikkerhedspolitiske strategi.
For ganske som man kunne forvente, har regeringen en skeptisk tilgang til mennesker på flugt, men regeringen fremlægger ikke direkte begrundelser for, hvorfor flygtninge indgår i en strategi om sikkerhed og udenrigspolitik.
Regeringen skriver i indledningen af rapporten:
”Takket være en målrettet indsats kommer der færre asylansøgere og irregulære migranter til Europa og Danmark. Men der skal sættes ind mod de grundlæggende årsager til den irregulære migration, ellers vil migrationspresset fra særligt Afrika og Mellemøsten tage til over de kommende årtier.” (side 6).
Regeringen mener, at man skal bekæmpe de grundlæggende årsager til at flygtninge flygter, men bekymringen bunder i det mulige migrationspres på Danmark og ikke umiddelbart i asylansøgerne og de irregulære migranters livssituation.
Men da dette er en sikkerheds- og udenrigspolitisk strategi, kunne det være relevant at spørge: Hvorfor har antallet af flygtninge og asylansøgere betydning for sikkerheden og udenrigspolitikken i Danmark?
Mindre migration, mere sikkerhed
Når man læser regeringens strategi, må man forstå at færre asylansøgere og irregulære migranter, øger sikkerheden i Danmark:
”Regeringen har ført en stram udlændingepolitik, der sammen med en række tiltag bl.a. gennem EU har bidraget til at lette flygtninge- og migrationspresset. Under princippet om “noget for noget” vil regeringen prioritere flere ressourcer til indsatser i transit- og oprindelseslandene, der styrker grænseforvaltningen og øger tilbagetagelsen. Samtidig sættes der ind over for de grundlæggende årsager til irregulær migration. For at undgå, at de voksende afrikanske ungdomsgenerationer ønsker at bevæge sig mod Europa, er der brug for konkrete muligheder og håb om en fremtid i deres egne hjemlande. Muligheder der kun kan skabes gennem økonomisk vækst og jobs, frihandel, frihed og politisk indflydelse.” (side 7).
Grunden til at regeringen vil skabe en bedre tilværelse for den ”afrikanske ungdomsgeneration” er at undgå, at de bevæger sig mod Europa. Regeringen forklarer, at den derfor har ført en stram udlændingepolitik, og fortsat vil gøre det, men tydeliggøre ikke hvorfor det er en udenrigspolitisk og sikkerhedsmæssig udfordring for Danmark.
Skal man forsøge at finde et belæg for den påstand, er det måske pakket lidt ind her:
”Regeringens vision er, at Afrikas unge kvinder og mænd skal kunne se fremtidsmuligheder i deres hjemlande. Det skal dansk udviklingsbistand hjælpe med. Afrikas unge rummer et enormt potentiale. Men hvis der ikke skabes bedre muligheder for uddannelse, beskæftigelse og politisk medbestemmelse, så kan resultatet blive øget ustabilitet, radikalisering og irregulær migration mod Europa.” (side 19).
Denne formulering kunne tyde på at der er en sandsynlighed for at asylansøgere og irregulære migranter vil foretage handlinger på baggrund af ustabilitet og radikalisering, som er til fare for sikkerheden i Danmark.
Det er klart, at antallet af mennesker som bliver smuglet til Danmark og opholder sig ulovligt i landet skal minimeres, men de flygtninge som kommer og søger asyl i Danmark, hvordan udgør de en sikkerhedsrisiko for Danmark?
Er det i kraft af deres traumer fra krig og forfølgelse? Deres kultur eller region?
Er det Europas højre-nationalisme, som vil få mere medvind og dermed splitte EU yderligere?
Med hvilken konkret handling er det, at de mennesker bliver anset som en trussel? Er det fordi man mener at de vil udføre et terrorangreb, begå kriminalitet eller er det den berygtede men abstrakte sammenhængskraft, som vil falde fra hinanden?
Hvorfor flygter I?
Det man kan antage er, at regeringen mener, at jo flere af de hér mennesker, der kommer til landet, jo større er risikoen for, at de udviser en adfærd, som er skadelig for Danmarks sikkerhed.
Regeringen kunne så spørge sig selv, og give os et svar på, hvorfor netop disse mennesker i givet fald vil skade Danmarks sikkerhed?
Forklaringen finder man måske i strategiens afsnit om sikkerhed:
”Terrorisme og ustabilitet.
Trods væsentlige fremskridt i det forgangne år er terrortruslen mod Danmark og Europa stadig alvorlig. Truslen kommer især fra ISIL i Syrien og Irak, men næres også af konflikt og ustabilitet i Mellemøsten, Nordafrika, Afrikas Horn, Sahel, Afghanistan og dele af Sydøstasien. Takket være koalitionens effektive indsats med omfattende danske civile og militære bidrag, er ISIL’s fysiske kontrol med områder i Syrien og Irak ved at være et overstået kapitel. Men ISIL og andre terrororganisationer har fortsat kapacitet til at inspirere, understøtte og planlægge terrorangreb.
Regeringen vil derfor fortsætte indsatsen mod terrorisme og den ustabilitet, der er med til at danne grobunden for terrorister, både med militære bidrag og i form af samtænkte og forebyggende tiltag inden for rammerne af NATO, FN eller internationale koalitioner.”(side 13).
Terror fordømmer vi alle, men der er en påfaldende sammenhæng mellem de lande, som er roden til terrortruslen, og de lande som flygtningene kommer fra.
Siden 2013 er der uden konkurrence flest mennesker fra Syrien, som har søgt asyl i Danmark. Efterfulgt af Afghanistan, Eritrea og Irak. Med undtagelse af Eritrea er det de samme lande, som regeringen vurderer terrortruslen stammer fra, og Danmark har ført krig i de sidste 16 år.
Krigen i Afghanistan har kostet omkring 31.000 mennesker livet og lagt landet i ruiner, fordi en flok terrorister – de fleste dog fra Saudi Arabien – begik en forfærdelig terrorhandling den 11. september 2001.
Mindre end en måned efter, den 7. oktober 2001, marcherede amerikanske tropper ind i landet. Danmark fulgte med og har været der lige siden.
I Irak blev mindst 500.000 mennesker dræbt, fordi man mente, at Saddam Hussein havde atomvåben. Det er der efterhånden enighed om var løse påstande, men diktatoren blev dræbt og store dele af landet blev overtaget af ISIL, som også gik ind i Syrien, hvor Danmark også har været engageret. Den har dræbt 350.000 mennesker og fortsat udkæmpes.
Pointen er, at det er de lande, vi har ført krig i, hvis befolkninger har måttet forlade hus og hjem og begive sig til Europa for at bede om hjælp. De flygter fra de – umulige – vilkår, vi har været med til at skabe.
Hvorfor er der specielt i 2014-2016 en voldsom stigning i antallet af asylansøgere fra Mellemøsten?
Det ved regeringen sandsynligvis godt, og måske de derfor ryster dens medlemmer i bukserne over, at de her mennesker kunne have en grund til at hade Europa, fordi vi har medansvar for, at de må flygte fra deres hjem.
Dermed ikke sagt, at de samfund var rare bo i inden disse krige, men de boede der dog og flere har i hvert fald valgt at flygte derfra til Europa på grund af krigene og ødelæggelserne af fysiske strukturer og livsmuligheder.
Krig, fattigdom, sult – og miljøproblemerne
Overordnet handler regeringens sikkerhedspolitik på flygtninge- og migrationsområdet om at begrænse tilstrømningen til Europa, men primært i Danmark. Det er Danmarks sikkerhed og ikke flygtningenes sikkerhed, man kerer sig om – nu.
Det er muligt, at man regnet på, at det er en økonomisk udfordring at modtage mange flygtninge, men man mangler at spørge sig selv om, hvorfor flygter de her mennesker fra krig, fattigdom, sult, nød og elendighed til Europa.
Den analyse fremlægger regeringen ikke. Man konstaterer blot, at der i Afrika er fattigdom, og de ikke kan finde arbejde. Men det holder jo ikke en meter.
Det kan godt være, at det ikke sner så meget i Danmark om vinteren, og orkanerne Egon og Bodil rusker i træerne udenfor, men det er i Afrika, at de mærker klimaforandringernes konsekvenser. Vandstanden og temperaturen stiger på et kontinent, der i forvejen har halset efter resten af verden i årevis.
Hvis man ser på, hvor meget CO2 der bliver udledt per land eller per forbruger i landet, er det ikke Afrika, som er skyld i klimaforandringerne. Selvom der eksisterer politikere som Nye Borgerliges formand Pernille Vermund, der mener at jo højere velstand i et land, desto mindre CO2 udleder det.
Det er med andre ord de højt velstående lande, som flygtningene søger imod, der har været med til at skabe de hårde kår for Afrikas befolkninger.
Og det er først, når de truer med at sejle herop, at vi sætter alle sejl ind. Dog uden at lave en ordentlig årsagsaalyse, eller diagnose.
Nu står de nødsaget til at forlade landet for at overleve, og så reagerer vi med det samme.
Er det mon for vise dem vores medmenneskelighed og give dem en meget nødvendig hjælp dem at vi ”hjælper mest i nærområderne”, eller er det af hensyn til os selv, vore penge og vores sikkerhed?
Udenrigsministeriet burde fyre sig selv
Det man – ubegribeligt nok – ofte glemmer er, at flygtninge flygter, og at Danmark per lovgivningen skal tage imod flygtninge i henhold til Udlændingelovens § 7, stk. 1 og Flygtningekonventionens artikel 1 litra A nr. 2:
”…som følge af velbegrundet frygt for forfølgelse på grund af sin race, religion, nationalitet, sit tilhørsforhold til en særlig social gruppe eller sine politiske anskuelser befinder sig uden for det land, i hvilket han har statsborgerret, og som ikke er i stand til – eller på grund af sådan frygt ikke ønsker – at søge dette lands beskyttelse…” (Den internationale flygtningekonvention fra 1951 kan du læse om hér).
Hvor mange europæiske statsborgere, herunder jurister og politikere, har prøvet at flygte fra sit hjemland?
Vi kender kun til vore egne levevilkår, som vi nægter at dele med de mennesker hvis levebetingelser, vi ikke ville kunne overleve med i bare en uge.
Nu sender regeringen mere u-landsbistand, hvilket er godt, men det er reparationsarbejde på årtiers forsømmelse.
Og de er i høj grad skabt af et militærindustrielt kompleks i NATO-landene, også Danmark, som har fodret sin egen grådige mund og taget luns efter luns i Mellemøsten – hver gang med en katatrofe som eneste følge!
Og der findes skam stadig mennesker i Vesten, som undrer sig over, at Vestens bestræbelse på at blive rigere har gjort andre af verdens regioner fattigere.
Så hvorfor er migration og asylansøgere en trussel for Danmark?
Kunne det være fordi Danmark sammen Europa og USA har haft en adfærd, som har kostet menneskeskæbner, ødelagt samfund, kulturer og lande, og nu tænker man: Av, hvad hvis de her mennesker er blevet rigtig vrede på os og har lyst til at få hævn engang i fremtiden?
Men vi ligger vel, som vi har redt? Og lige siden 9/11 2001 – i hele 17 år – har det også været politisk ukorrekt at stille spørgsmålet: Hvorfor findes der terrorisme og hvad får mennesker til at blive terrorister?
Jeg tvivler stærkt på at udenrigsministre og deres embedsmænd har siddet i ministeriet, haft informerede dialoger og lavet analyser af, hvorfor asylansøgere og migranter er en sikkerhedsmæssig udfordring for Danmark.
Jeg mener, hvem har lyst til at skrive sin egen fyringseddel?
