10. august, 2019
Trump besøger Danmark, og verdens økonomiske og militære supermagt har haft travlt over sommeren med at håndtere konflikter med Kina, Rusland, Iran, Sverige og Tyrkiet. For USA er altid en af parterne i verdens konflikter, og måske vi skulle tale med den amerikanske præsident om netop det?
Onsdag den 31. juli 2019 kunne man læse i de danske medier, at den amerikanske præsident Donald Trump og hans kone Melania Trump besøger Danmark den 2-3. september 2019. Det er en stor nyhed, for det sker kun sjældent, at verdens muligvis mægtigste menneske besøger Danmark.
I juli 1997 holdt Bill Clinton tale på Kongens Nytorv i København foran 80.000 mennesker, hvor han takkede Danmark for deltagelsen i krigen i Bosnien.
I juli 2005 kom George W. Bush og besøgte Anders Fogh, der sammen to år forinden havde kastet deres nationer ind i Irak-krigen uden FN-mandat.
I 2009 kom Barack Obama forbi Danmark to gange. Først for at få OL til sin hjemby Chicago og senere i forbindelse med FN-klimatopmødet i Danmark.
Så der er naturligvis altid en presserende politisk grund til, at USA’s præsident kommer til lille Danmark. Denne gang vil USA gerne tale om Grønland og Arktis ifølge TV2’s korrespondent Jesper Steinmetz.
USA ser angiveligt Grønland som et vigtigt strategisk militært punkt og er bekymret for Rusland og Kinas stigende interesse for området. Den amerikanske energi- og politiske sikkerhedsekspert Agnia Grigas siger i Politiken (kræver abonnement), at Trump vil gøre opmærksom på USA’s ”geopolitiske interesse” i området.
International korrespondent for DR Steffen Gram er enig, men mener også at Trump vil forsikres om den danske støtte til at sikre skibsfarten gennem Hormuzstrædet, hvor den evige konflikt mellem Iran og USA er eskaleret de seneste måneder.
I Danmark er politikere og meningsdannere begyndt at diskutere, hvad vi som land skal have ud af besøget. Dagbladet Information mener, at det er god mulighed for at vise USA Danmarks grønne løsninger, så det kan inspirere præsidenten til at sætte gang i den grønne omstilling i USA.
Udenrigs- og grønlandsordfører for SF Carsten Hønge sagde i Deadline den 1. august, at han hellere vil gå på gaden og demonstrere mod den splittelse og internationale ustabilitet, som han mener, at Trump står for.
Det bliver han tilsyneladende ikke ene om, for på Facebook er der allerede oprettet en begivenhed, hvor 2200 mennesker allerede har meldt ud, at de vil vise deres utilfreds på gaden mod Trump sammen med Carsten Hønge.
Selvom det kunne være rart, hvis USA vil lytte til Danmarks grønne ideer, har USA nok rigeligt travlt med deres egen dagsorden, der handler om at fastholde sin position som verdensleder.
Derfor kommer den amerikanske delegation på besøg i Danmark – For at få styr på Danmark og Grønland, så de fortsat kan styre verden.
Stædig økonomisk supermagt
Der er to afgørende magtindikatorer, hvor USA er klart dominerende i verden – økonomisk og militært. Ser man først på den øknomiske del, er USA’s samlede BNP(bruttonationalproduktet) stadig den største i verden efterfulgt af Kina, som i de senere år har rykket sig tættere på USA.
USA har en længere handelskrig kørende med Kina, som officielt har stået på et års tid nu. Torsdag meddelte USA’s præsident Donald Trump ud til stor overraskelse for aktiemarkedet, at han nu vil lægge 10 pct. tariffer på udvalgte kinesiske varer svarende til 300 milliarder dollars.
Det fik det amerikanske aktiemarked til at falde med 1 pct. på dagen og igen dagen efter. Indekset i Shanghai faldt også 3 pct. torsdag den 1. august og fredag den. 2 august var de store europæiske indeks nede med 1,5-3 pct. ovenpå præsidentens tweet.
I USA er man blevet bekymret for den bragende udvikling i Kina, og derfor ønsker man at beskytte nogle centrale industrier ved at lægge tariffer på en række kinesiske eksportvarer.
Kina har en befolkning på omkring 1,4 milliarder mennesker mod ca. 330 millioner i USA. Det er henholdsvis 18,5 pct. og 4,38 pct. af verdens samlede befolkning, og med den fart Kina har på sin udvikling, virker det naivt at tro, at USA kan opretholde sin monopol som økonomisk stormagt, men Trump har taget kampen op.
USA vs. Kina: Krig eller bare handelskrig?
USA og Kinas konflikt er indtil videre økonomisk, men under overfladen ulmer en militær konflikt.
Den tidligere diplomat, med mange års erfaring for den amerikanske stat omkring USA’s relation til Kina, Chas Freeman Jr., er nervøs for, om det næste efter en handelskrig med Kina bliver en krig med våben.
Man forstår hans bekymring, når man ser den award-vindende journalist og dokumentarist John Pilgers dokumentar ”The coming war on China”, der kortlægger de mange amerikanske militærbaser, som er placeret rundt om Kina.
USA føler, at deres position som verdens økonomiske supermagt er truet af Kina, men når man ser de mange amerikanske baser, er det tydeligt, at som militær supermagt er USA intet mindre end suveræne i forhold til alle andre lande.
I 2016 stod USA, som altså repræsenterer 4,38 pct. af verdens befolkning, alene for 36 % af verdens samlede militærudgifter svarende til 611 milliarder dollars. Det er ca. det samme som Kina, Rusland, Saudi Arabien, Indien, Frankrig, Storbritannien, Japan og Tyskland bruger til sammen.
Den militære dominans har USA de seneste to årtier blandt andet brugt til at føre krige i Mellemøsten i Afghanistan, Irak, Syrien, og Libyen – Hvis militærbudgetter er under 1,1 pct. af verdens samlede militærudgifter.
Samtidig lægger USA fortsat et tungt pres på de øvrige lande i NATO om at øge deres militærudgifter til 2 pct. af BNP, hvilket vil øge USA og NATO’s militære dominans overfor resten af verden yderligere.
Blandt andet Rusland.
Den nye kolde krig
Er vi havnet i en ny Kold Krig? USA og Rusland fører i hvert fald en økonomisk krig mod hinanden og igen ligger den store militære konfrontation og lurer.
Så sent som den 3. august kunne man læse i Politiken, at USA igen har indført sanktioner mod Rusland i forbindelse med det formodede giftangreb i Salisbury i Storbritanien sidste år, som USA og Storbritanien har anklaget den russiske stat for at stå bag.
Ifølge Ritzau skyldes anden omgang af sanktioner, at USA ikke har fået de tilkendegivelser i sagen, som de har ønsket, og derfor har de nu indført anden runde af sanktioner.
USA mener også, at den russiske stat har blandet sig i præsidentvalget i 2016 ved at sprede falske nyheder på sociale medier med den hensigt at favorisere Donald Trump.
På den militære fløj har USA i denne uge officielt trukket sig ud af INF-våbenaftalen (Intermediate Nuclear Forces Treaty) med Rusland fra 1987 – Det samme har Rusland, hvilket betyder at begge lande nu frit kan opstille missiler med atomvåben, der har en rækkevidde fra 500 km til 5500 km.
USA og Ruslands forhold bliver altså svagere dag for dag.
Læs flere analyser og kommentarer om INF-Våbenaftalen her:
“Are the U.S. and Russia Sleepwalking Toward Nuclear Disaster?
Se denne korte video om konsekvenserne af, at USA og Rusland har trukket sig fra INF-våbenaftalen:
USA mod alle
Udover konflikter med Rusland og Kina har USA som nævnt også en højspændt konflikt kørende med Iran i den persiske golf, hvor USA og EU er nervøse for fragten af varer til søs, fordi Iran har beslaglagt et britisk skib i Golfen for tre uger siden og ifølge det iranske nyhedsbureau Irna, har den iranske revolutionsgarde meddelt den 2. august, at de har beslaglagt en et olietankskib.
Det kommer ovenpå, at Storbritannien beslaglagde et iransk skib i Gibraltar, som angiveligt var på vej til Syrien med olie. Derfor har USA bedt sine europæiske kollegaer om at sende forstærkninger for at sikre skibsfarten i området.
USA’s præsident har også involveret sig i Sverige, hvor den 30-årige rapper A$AP Rocky og to andre, som alle er amerikanske statsborgere, skulle i retten sigtet for vold.
Selvom det er et retsanliggende, hvor politikere gerne skulle være uden for indflydelse i vestlige demokratier, har Robert O’Brian, der normalt tager sig af gidselsager på vegne af Trump og den amerikanske regering, fortalt sin svenske kollega i et brev, at det kan få konsekvenser for landenes samarbejde, hvis Sverige ikke løslader rapperen.
Det har den svenske premierminister nægtet, og tidligere statsminister og udenrigsminister i Sverige Carl Bildt skrev i Washington Post, at han heller ikke ville have gjort det, da det netop bryder med magtens deling i Sverige.
Derudover har Trump skældt ud på Tyrkiet over, at de har købt missiler fra Rusland, og USA har derfor allerede meldt ud, at de har sanktioner klar.
USA støtter aktivt Taiwans ønske om at løsrive sig fra Kina, ingen ved om USA stadig er lige så opsatte på at få væltet Maduro i Venezuela, som de var i foråret, og så er der forhandlingerne om en atomaftale med Nordkorea, som er strandet.
Der er et hav af store konflikter i verden, og USA og Trump ser ud til altid at være en af deltagerne, og de bruger ofte to effektive nådesløse våben i kraft af sin dominerende position for at få sin vilje – Sanktioner og militær.
Fluffy sanktioner og handelskrig
Går man ind på den amerikanske regerings hjemmeside, kan man finde en oversigt over, hvilke lande USA har indført sanktioner mod, og listen er lang.
I Mellemøsten sanktionerer USA blandt andet mod Iran, Yemen, Irak, Libanon og Libyen. Tager vi længere sydvest på er det lande som Zimbabwe, Sudan og Somalia. I Syd- og Centralamerika er der indført sanktioner mod Venezuela og Cuba.
I Europa er Balkan offer for USA’s sanktioner ifølge listen, og det samme er Ukraine og Rusland, imens i Asien er Nordkorea ramt af USA’s sanktioner, og dertil har USA sin handelskrig med Kina.
Det siger ikke noget om, hvor hårde og hvilke sanktioner USA har anvendt mod de enkelte lande, og om de forsøger at ramme specifikke personer eller erhvervssektorer, og jeg forholder mig heller ikke til, om sanktionerne er moralsk legitime.
Men det giver et praj om, hvor mange lande USA er i konflikt med, og hvor ofte landet anvender økonomiske sanktioner.
Ikke overraskende er listen over lande som Danmark sanktionerer mod meget identisk. Og det samme er naturligvis gældende for EU, som har besluttet mange af de sanktioner, som Danmark har indført.
Sanktioner er et hvidt begreb, som bliver slynget ukonkret rundt i danske medier. Det kan være alt fra økonomiske sanktioner i forhold til import og eksport af varer, eller man kan nægte nøglepersoner at rejse ind i et land, fastfryse deres kontier og aktiver i udlandet og meget andet.
Sanktioner kan lyde så abstrakte og harmløse i forhold til invasion og bombninger, men faktisk dræber sanktioner i nogle tilfælde endnu flere mennesker. Et af de værste eksempler i nyere tid er fra Golfkrigen 1991, hvor uskyldige børn er døde på hospitalerne, fordi de ikke længere kunne få den medicin, der var påkrævet, for at de kunne blive helbredt.
Det dokumenterede førnævnte journalist John Pilger i dokumentaren ”Paying the Price: The Killing of the Children of Iraq”.
Sanktioner rammer de fattigste og svageste først og dermed de uskyldige, men da det er en langsom død, som skal igennem mange led, er det ofte for kompliceret for journalister at undersøge til, at det finder vej ind i mellem de hurtige nyheder i dagens nyhedsformater.
Men hvorfor anvender USA sanktioner i så bredt et omfang, som rammer de uskyldige og svage i de respektive samfund? Svaret er, at det er for at bevare sin position som førende stormagt i verden, og det gør man blandt andet ved at holde de andre nationer nede.
Det føler USA sig nødsaget til. For i det øjeblik, at USA ikke længere er den førende økonomiske stormagt i verden, kan de ikke længere bruge økonomiske sanktioner som våben til at få deres vilje, og i den situation bør man være mest nervøs for, om de i stedet tager deres enorme militær i brug.
Bølle eller politimand ?
USA har siden 2. verdenskrig været fuldt beskæftiget med at bevare sin position som den altdominerende stormagt i verden. Det er en mystisk mission, som aldrig lader til at være fuldført, fordi det må inkludere, at alle andre nationer konstant skal holdes nede.
Når man bare i løbet af den sidste uge læser i medierne om verdens konflikter og brændpunkter, er det som om, at USA altid er involveret – Og tilsyneladende stiller ingen i USA eller i de øvrige NATO-lande længere spørgsmålstegn ved, at det er sådan.
Spørgsmålet er, om USA er en konfliktskaber eller verdens politimand, som holder orden i de andre nationer? Hvis USA ikke var der til at fortælle de andre lande, hvordan de skulle opføre sig, ville vesten givetvis være langt mere sårbar og truet end i dag.
Hvis Kina blev verdens økonomiske stormagt og Iran og Nordkorea fik atomvåben, vil det sandsynligvis påvirke Danmarks velstand og sikkerhed.
Men man kan undre sig over, hvilken uskreven lov USA håndhæver og ud fra hvilke standarder?
Den internationale kriminal-advokat, kendt for hans arbejde indenfor sager om store krigsforbrydelser, Cristopher Black skriver i hans artikel: This outlaw power: America’s intent is to dominate China, Russia and the world, “Den amerikanske økonomiske og militære aggression mod de nationer, der nægter at overholde amerikanske krav om at tjene deres interesser, stiger stadig og aftager aldrig.” (egen oversættelse).
Det er ud fra den tanke, man skal forstå, hvorfor USA næsten altid er i centrum i konflikter rundt om i verden – Ingen har valgt dem til at være det. De har valgt sig selv, og måske man godt kan forstå, at nogle nationer ikke synes, at det er et godt valg.
Alle nationer og dets ledere sætter sin egen befolkning først, og når det hensyn tager overhånd i USA, går det ud over andre nationer, fordi at USA har de økonomiske og militære muskler til at gøre det.
Den magt som Trump sidder med bliver afspejlet på hans Twitter-konto, der har vist sig gennem hans præsidentperiode at være en kilde til konflikter på rekordtid, og det kan skabe usikkerhed, overskrifter og skvulp i markederne.
Men det kan heller ikke være let at være chef for verdens absolutte stormagt, der har frivilligt besat en krævende uopslået stilling som verdens politimand.
Hvis USA rent faktisk gider at lytte til repræsentanter fra lille Danmark, kunne man måske lidt optimistisk og naivt spørge:
Mr. Trump – Er jeres tid som imperium ikke ved at være forbi, så vi kan få en fredeligere verden?
offentliggjordes oprindeligt på hans blog hér.
Billedet af det amerikanske preæsidentpar ovenfor er en adaptation, et fotomaleri, baseret på et pressebilede. © Jan Øberg 2019
Det er skabt i anledning at parret besøger Danmark i september 2019 for første og forhåbentlig også sidste gang.
Velkommen til Danmark Mr. Trump, hvornår er jeres tid som imperium forbi? added by Jmj on
View all posts by Jmj →