Archive 1986 – 2017

Bokrecension Christian Palme har som DN:s Balkankorrespondent under åren 1993 – 98 och även annars för samma tidnings utlandsredaktion bevakat krigen förknippade med Jugoslaviens sönderfall. Det har med åren blivit många resor och reportage, från alla delar av den krigsdrabbade regionen men också – sedan 1993 – till Haag och Krigsförbrytartribunalen där. Palme är både kunnig och engagerad. I sin nya bok “Om ondskan i vår tid” med undertiteln “Sökandet efter rättvisa på Balkan” fokuserar han på tribunalen i Haag och låter ett av de sista kapitlen handla om Slobodan Milosevics entré i rättssalen i Haag den 3 juli förra året. I det allra sista avsnittet fokuserar han på en ödesfråga, upprättandet av en permanent krigsförbrytartribunal, ICC, som kan bli verklighet redan i år, då 60 länder väntas ha ratificerat det s k Romfördraget från 1998, dock inte USA, där Bushregimen med eftertryck motsätter sig tanken. Ändå är “Om ondskan...

Per Stig Møller afviser, som snart den sidste udenrigsminister i Europa, at der er brug for at udtrykke kritik af amerikansk udenrigspolitik, Bush-regimets krigeriskhed og “krigen mod terroren.” Måske er der tale om en specielt forsigtig erkendelsesproces, fordi forandringerne i vor verden er både store og hurtige. Med et stadigt mere autistiskt og magtfuldt USA stilles Danmark overfor den største sikkerhedspolitiske udfordring i moderne tid. Det kan meget vel tænkes at vi i årene fremover får stærkt behov for nytænkning og omorientering i udenrigs- og sikkerhedspolitiken. Det er derfor ekstra ulykkeligt når den samme minister vil centralisere stort set al forskning i internationale spørgsmål og underordne den sit eget ministerium. Ved den gamle kolde krigs afslutning opstod der objektivt set et væld af nye muligheder for at skabe et fredeligt, helt Europa og løse konflikter med et minimum af vold samt afskaffe kærnevåbnene. Med opløsningen af Sovjetunionen og Warszawapagten, der...

LONDON – No other main line, legitimate, business is as corrupt as the arms trade. That the obvious needs to be said again is only because of two more scandals that have surfaced, both involving murder, and still the countries that are responsible for 90% of the world’s arms sales continue to allow their arms companies to do their dirty business with only minimalist controls and interference. First, on March 19th came the suicide of a former Belgium government minister who for ten years had been awaiting trial for the murder of a one time deputy prime minister, André Cools. Cools, it has been suspected, was killed to prevent him denouncing the illegal same of documents to an arms manufacturer. It was an offshoot of the same long running scandal that brought down the Belgian secretary-general of Nato over alleged bribes paid to the Socialist Party by Agusta, the Italian helicopter...

Det var helt forudsigeligt, at EU ville blive militariseret. Faktisk forudså en af verdens førende fredsforskere, TFF-rådgiveren Johan Galtung, det allerede i sin bog om EU fra 1972 “A Superpower in Making” (En supermagt på vej). Det ligger ikke inden for stormagternes natur at se storheden i ikkevold, dialog, tolerance eller at spille rollen som en blandt mange. EU, hvis hovedspillere er tidligere kolonimagter og nuværende atommagter og/eller kulturelt voldelige, begyndte sin militarisering for omkring ti år siden med det fransk-tyske militærsamarbejde, og den tog et nyt skridt frem med den fransk-tyske aftale i 1998 i Saint Malo. Og vore dages Nice-topmøde har formodentlig sat militariseringen af EU ind på et nyt spor, hvorfra der ikke kan vendes tilbage, sandsynligvis sporet frem mod en ny Kold Krig. I dag er det det såkaldte Eurocorps, der formelt har ansvaret for NATO/KFOR i Kosovo. Indadtil kæmper EU med en stadig mere lodret...

EU’s militarisering som udbrud af en dybtliggende kultur Hvordan er det muligt at militarisere den Europæiske Union med så ringe opmærksomhed fra og så lille viden om det i medierne, i den offentlige debat og blandt de politiske beslutningstagere? Hvordan går det til, at idéer som militær, humanitær intervention, bombning, krigsførings-strategier og en uophørlig strøm af nye, mindre våben såvel som masseødelæggelsesvåben bliver ‘solgt’ til offentligheden som fredsinstrumenter? Lad os begynde med nogle få heuristiske teser, som jeg tror understøtter de nuværende globale militariseringstendenser, gennemtvunget som de er af Vesten. 1) På trods af alle de gode ting, der også kan siges om Vesten, er den vestlige kultur en grundlæggende militaristisk, voldstilbøjelig civilisation. Direkte og strukturel vold, psykologisk vold, kulturel vold og vold som underholdning er så gennemstrømmende i kulturen, at det tager sig ‘naturligt’ ud for flertallet. Tese 1: Systemet er kulturelt blindt og fundamentalt voldeligt. Den vestlige sociale...

Nogle reflektioner over konfliktstyring i 1990’erne Den foregående artikel omhandlede de konklusioner, EU tilsyneladende har draget af Balkankrisen og især Kosovo. Den lære, jeg – der er fredsforsker med noget kendskab til området – vil præcisere går i en helt anden retning, nemlig følgende: 1. EU må først og fremmest forbedre sin evne til at diagnosticere og forstå komplekse konflikter, sørge for tidlig varsling, tidlig lytning og tidlig handling og må gå ind med civilt beredskab for at skabe samtaler, dialoger, brainstorme og forhandlinger i tæt samarbejde med alle konfliktens parter. Jeg vil foreslå, at EU forsøger at skære ned på alle nationale interesser og at gribe ind så upartisk som muligt og angribe problemer snarere end aktører. Det er vigtigt at forstå, at jo tidligere vi intervenerer, og jo mindre voldelig en konflikt er, des lettere er det at kontrollere prestige, nationale interesser og andre – for konfliktløsning forstyrrende...

Fred fremmes gennem konstruktive forslag og dialog I de foregående artikler er der udtrykt bekymring over den fortsatte militarisering af EU. Nogle vil sige, at der ikke findes alternativer. Vi tror, at der altid er alternativer, at demokratier er karakteriseret ved alternativer, og at åbent diskuterede alternativer vil forbedre kvaliteten og legitimiteten af den måde, hvorpå samfundet træffer beslutninger. Dertil kommer, at det er en intellektuel og demokratisk udfordring ikke kun at kritisere, men også at være konstruktiv. Hvis vi kun fortæller folk, at vi tror, de tager fejl, så er det ikke sandsynligt, at de vil lytte. Hvis vi imidlertid siger: Hvad er jeres holdninger til denne form for idéer og handlemuligheder? kan vi nu og da komme i dialog med dem og så et frø. De fleste mennesker i magtcirklerne lever deres hverdag i en tidsramme og et socialt rum, hvor visse tanker, holdninger og idéer simpelthen ikke...

A discussion for La Vanguardia, Spain March 26, 2002 Andre Malraux in his Antimemoirs writes of the “East…likened to an old Arab on his donkey sleeping the inviolable sleep of Islam”. Hegel too thought that the Orient was in a long winter sleep. For Marx the situation was worse. Since the Orient was dominated by despotism, there were no classes, so they were stuck in the Asian Mode of Production, a limbo where nothing of significance happened or could happen over the centuries. Osama bin Ladin has certainly shattered those illusions. All of a sudden, the Americans, safe in their cocoon of North American “isolationism”, have been rudely awakened to the dangers of “wars of civilization” almost like Star Wars in science fiction. Muslim “hordes” fired up with religious zealotry are said to be preparing to wage suicidal war on “the West”. At least that is the impression one receives...

By Shastri Ramachandaran, Editor, Times of India Stockholm   March 26, 2002 STOCKHOLM: Has Sweden lost its way? Or is it merely stuck at the crossroads? This is the dilemma of a pioneer. Having opted out of the beaten course, the path-breaker must for ever be conscientious about progress in a chosen direction. It calls for sustained vision to remain steadfast in a self-elected mission. Unfortunately, Sweden, once perceived as a moral superpower that outshone the nuclear powers in their battle armour has lost its reference points: the twin routes of unbridled capitalism and Stalinist socialism between which it charted a promising new way. The Third Way, born of the visionary-activism of Olof Palme, one of the tallest social democrats and celebrated ‘Third Worlder’, was a beacon of hope for many in the South, and also sections in the North, who were unwilling to hitch their wagon to the Cold Warriors....

By Edward S. Herman and David Peterson   March 26, 2002 One of the marks of exceptional hegemonic power is the ability to define words and get issues framed in accord with your own political agenda. This is notorious at this moment in history as regards “terrorism” and “antiterrorism.” Since the September 11 attacks, two truths have been indisputable and universally reported. One is that the hijacker bombings of the World Trade Center and Pentagon were atrocities of a monumental and spectacular scale (and media coverage of that day’s events alone may have generated more words and graphic images than any other single event in recent history). A second truth is that the bombings were willful acts of terrorism, accepting the basic and widely agreed-upon definition of terrorism as “the use of force or the threat of force against civilian populations to achieve political objectives.” And let us also recognize that...

Av Lars-Olof FredrikssonMajor, Ret, M.Sc.Pol., Äänekoski, Finland  26 mars 2002  Jag minns sextiotalets fredsdiskussioner och demonstrationer, alla med udden riktade mot kalla krigets kapprustning och de strategiska vapnens snabba spridning, i synnerhet i Europa. Som ung officer ville jag försvara neutraliteten och det självständiga försvaret då som nu. I de finska diskussionerna fanns det i många partier en stark vilja att stödja Sovjets rätt till rustning i solidaritetens och fredens namn. Känns det bekant? Visst är det samma sorts resonemang som nuförtiden ständigt ekar från väst när President Bush påstår sig ha rätt att utkämpa fullskaligt krig mot terrorismen, talar ut om “ondskans axel” och delar in världen i de som är med USA och de som inte är det. Kalla krigets fred hade sin grund i de två antagonistiska blockens förmåga att bekämpa varandra, även &endash; ifall avskräckningen skulle misslyckas &endash; medelst kärnvapen. Men ingen vågade utmana grundförutsättningen och...

A hundred-page guide to the latest ideas on war reporting, based on tough, honest debates with 200 top journalists and analysts who together came up with a practical checklist for the ethical reporting of conflict. The book shows how patterns of reporting violence may exert a cumulative influence on the behaviour of parties to a conflict and, therefore, the course of subsequent events. It suggests that conflict analysis skills could help journalists come to grips with their responsibilities, by clarifying the connections between reporting and reality on the ground. There are detailed sections on Israel & the Palestinians; Macedonia; Africa & the DRC; Iraq, and Indonesia. Including practical examples of stories on each conflict demonstrating how each could be radically enhanced if the checklist points are applied. “First class” – Fergal Keane, Special Correspondent, BBC “A thoughtful blend of academic rigour and journalistic experience… To read it is to learn...