EU’s militarisering som udbrud af en dybtliggende kultur Hvordan er det muligt at militarisere den Europæiske Union med så ringe opmærksomhed fra og så lille viden om det i medierne, i den offentlige debat og blandt de politiske beslutningstagere? Hvordan går det til, at idéer som militær, humanitær intervention, bombning, krigsførings-strategier og en uophørlig strøm af nye, mindre våben såvel som masseødelæggelsesvåben bliver ‘solgt’ til offentligheden som fredsinstrumenter? Lad os begynde med nogle få heuristiske teser, som jeg tror understøtter de nuværende globale militariseringstendenser, gennemtvunget som de er af Vesten. 1) På trods af alle de gode ting, der også kan siges om Vesten, er den vestlige kultur en grundlæggende militaristisk, voldstilbøjelig civilisation. Direkte og strukturel vold, psykologisk vold, kulturel vold og vold som underholdning er så gennemstrømmende i kulturen, at det tager sig ‘naturligt’ ud for flertallet. Tese 1: Systemet er kulturelt blindt og fundamentalt voldeligt. Den vestlige sociale...