Kalejdoskop

Irak 1Helsingborgs Dagblad 11 oktober 2002 Tjänstemannen i det lilla kontoret i Irak reser sig och skakar hand med mig och säger “Frid vare med er” och “Välkomna till Irak” med handen mot hjärtat. Han har en Samsung-dator på skrivbordet och medan jag väntar kan jag se en ung lättklädd kvinna dansa på skärmen ackompanjerad av en liten orkester: “CD från Syrien. Visst är den bra!?” En TV intill den enkla järnsängen, där han förmodligen vilar när det inte kommer några inresande, står och rullar utan bild. Detta är första exemplet på vad jag senare skulle erfara många gånger: det kommer faktiskt in varor i Irak. Jag åker från Amman i Jordanien. Det är omkring 900 kilometer till Bagdad. Det tog gott och väl en timme vid gränsen att komma in i Irak. Jag deklarerade min valuta och ett dokument upprättades för min dator och kamera. Under väntetiden bjuds jag...

Irak 1Helsingborgs Dagblad Embedsmanden i det lille kontor i Irak rejser sig op og trykker min hånd og siger “fred være med Dem” og “velkommen til Irak” med den anden hånd mot sit hjerte.Han har en Samsung-computer på skrivebordet, og mens jeg venter, kan jeg se en ung, letklædt kvinde danse på skærmen ackompagneret af et lille orkester: “CD fra Syrien. Ikke dårligt, hva’?” Et fjernsyn ved den enkle jernseng, hvor han formodentlig hviler sig, når der ikke er nogen rejsende der vil ind i landet, står og murrer uden billede. Dette er det første eksempel på noget jeg senere skulle erfare mange gange: Der kommer faktisk varer in i Irak. Jeg rejser fra Amman i Jordan. Der er ca. 900 km. til Bagdad. Det tog godt og vel en time ved grænsen for at komme ind i Irak. Jeg deklarerede min valuta og et dokument over min komputer og...

Iraq 1Helsingborgs Dagblad The man in the small Iraqi office gets up, shakes my hands and says “may peace be with you” and “welcome to Iraq” with a hand on his heart. He has a Samsung computer on his desk, and while I am waiting, I can see a young, scantily clad woman dancing on the screen accompanied by a small orchestra. “A CD from Syria, it is really good!” said the man. There is a television, turned on but without displaying any particular image, standing next to a single metal bed where he probably rests when no travellers are coming through. This is the first example of what I was to experience many times during my visit: material goods do actually make it into Iraq. I am travelling from Amman, Jordan, a city about 900 km from Baghdad. It took a good hour at the border before I was...

Det var helt forudsigeligt, at EU ville blive militariseret. Faktisk forudså en af verdens førende fredsforskere, TFF-rådgiveren Johan Galtung, det allerede i sin bog om EU fra 1972 “A Superpower in Making” (En supermagt på vej). Det ligger ikke inden for stormagternes natur at se storheden i ikkevold, dialog, tolerance eller at spille rollen som en blandt mange. EU, hvis hovedspillere er tidligere kolonimagter og nuværende atommagter og/eller kulturelt voldelige, begyndte sin militarisering for omkring ti år siden med det fransk-tyske militærsamarbejde, og den tog et nyt skridt frem med den fransk-tyske aftale i 1998 i Saint Malo. Og vore dages Nice-topmøde har formodentlig sat militariseringen af EU ind på et nyt spor, hvorfra der ikke kan vendes tilbage, sandsynligvis sporet frem mod en ny Kold Krig. I dag er det det såkaldte Eurocorps, der formelt har ansvaret for NATO/KFOR i Kosovo. Indadtil kæmper EU med en stadig mere lodret...

EU’s militarisering som udbrud af en dybtliggende kultur Hvordan er det muligt at militarisere den Europæiske Union med så ringe opmærksomhed fra og så lille viden om det i medierne, i den offentlige debat og blandt de politiske beslutningstagere? Hvordan går det til, at idéer som militær, humanitær intervention, bombning, krigsførings-strategier og en uophørlig strøm af nye, mindre våben såvel som masseødelæggelsesvåben bliver ‘solgt’ til offentligheden som fredsinstrumenter? Lad os begynde med nogle få heuristiske teser, som jeg tror understøtter de nuværende globale militariseringstendenser, gennemtvunget som de er af Vesten. 1) På trods af alle de gode ting, der også kan siges om Vesten, er den vestlige kultur en grundlæggende militaristisk, voldstilbøjelig civilisation. Direkte og strukturel vold, psykologisk vold, kulturel vold og vold som underholdning er så gennemstrømmende i kulturen, at det tager sig ‘naturligt’ ud for flertallet. Tese 1: Systemet er kulturelt blindt og fundamentalt voldeligt. Den vestlige sociale...

Nogle reflektioner over konfliktstyring i 1990’erne Den foregående artikel omhandlede de konklusioner, EU tilsyneladende har draget af Balkankrisen og især Kosovo. Den lære, jeg – der er fredsforsker med noget kendskab til området – vil præcisere går i en helt anden retning, nemlig følgende: 1. EU må først og fremmest forbedre sin evne til at diagnosticere og forstå komplekse konflikter, sørge for tidlig varsling, tidlig lytning og tidlig handling og må gå ind med civilt beredskab for at skabe samtaler, dialoger, brainstorme og forhandlinger i tæt samarbejde med alle konfliktens parter. Jeg vil foreslå, at EU forsøger at skære ned på alle nationale interesser og at gribe ind så upartisk som muligt og angribe problemer snarere end aktører. Det er vigtigt at forstå, at jo tidligere vi intervenerer, og jo mindre voldelig en konflikt er, des lettere er det at kontrollere prestige, nationale interesser og andre – for konfliktløsning forstyrrende...

Fred fremmes gennem konstruktive forslag og dialog I de foregående artikler er der udtrykt bekymring over den fortsatte militarisering af EU. Nogle vil sige, at der ikke findes alternativer. Vi tror, at der altid er alternativer, at demokratier er karakteriseret ved alternativer, og at åbent diskuterede alternativer vil forbedre kvaliteten og legitimiteten af den måde, hvorpå samfundet træffer beslutninger. Dertil kommer, at det er en intellektuel og demokratisk udfordring ikke kun at kritisere, men også at være konstruktiv. Hvis vi kun fortæller folk, at vi tror, de tager fejl, så er det ikke sandsynligt, at de vil lytte. Hvis vi imidlertid siger: Hvad er jeres holdninger til denne form for idéer og handlemuligheder? kan vi nu og da komme i dialog med dem og så et frø. De fleste mennesker i magtcirklerne lever deres hverdag i en tidsramme og et socialt rum, hvor visse tanker, holdninger og idéer simpelthen ikke...

De fleste anser at det enkelte menneskes liv er ukrænkeligt og at alle liv er lige værdifulde. Dette kvalitativt unikke ved livet selv bør, siges det, ikke kvantificeres. Vi skal blive oprørte og handle når blot et eneste menneskeliv krænkes eller dræbes; vi skal ikke vente med at skride ind til volden har udslettet et vist antal. De sidste måneders internationale udvikling har sat denne tankegang på en alvorlig prøve. Hele den vestlige verdens politik drejer nu rundt om terrorismen, som har krævet meget få liv. Og i kampen mod terrorismen tages mange flere liv og bruges ressourcer i et sådant omfang at der blir meget lidt tilbage til at bekæmpe de problemer, der forårsager de virkeligt store tab i menneskeliv. Derfor mener jeg at debatten bør kvantificere de menneskelige tab. Hundredtusindvis mistede livet i Ruanda og Burundi. Omkring 100,000 har mistet livet i Algeriets indre konflikter. Visse kilder taler...

Siden 11. september har en række regeringer, herunder også den danske, deltaget i en “krig mod terrorismen.” Det er sket på en sådan grad at man må frygte skadegørelse på det åbne demokratiske samfund og at vi kommer til at øge terrorismen. Jeg skal argumentere for at kampen mod terroren er en panikreaktion, der kan føre mere ondt med sig og at vi burde interesserer os meget mere for hvad terrorisme er og hvad der forårsager den. Terror kan definieres som organiseret politiskt vold, der bruges til at opnå politiske mål. Terror kendetegnes ved at den skader eller dræber uskyldige, sådanne som intet har med den konflikt at gøre i hvilken terroren anvendes. Mens terroristens mål kan være legitime, defineres terror ved at den hverken kan retfærdiggøres moralskt eller juridiskt. Da såvel mindre grupper af individer som stater udøver terror findes der to hovedtyper, nemlig smågruppeterror og statsterror. Fælles for...

Ekstrabladets “Frontalt” Åbent brev til regeringen Som andre EU-lande iagttog Danmark tre minutters stilhed for de uskyldigt dræbte i terror-angrebet på World Trade Center og Pentagon den 11. september sidste år. Der blev også afholdt en mindegudstjeneste i København med repræsentaner for regering, kongehus og for De forenede Stater i Danmark. Ud fra et lignende humanistiskt hensyn mener jeg Danmark og ligesindede lande bør vise de uskyldigt dræbte i Afghanistan den samme ære. Af principielle grunde og fordi der er en indlysende sammanhæng mellem de to begivenheder. Alle religioner understreger at ethvert menneskeliv er helligt. Humanisme bygger blandt andet på den ufravigelige grundværdi at alle og ethvert menneskeliv er lige så værdifuldt som ethvert andet uanset nationalitet, race, hudfarve, køn osv. Der er således ingen tvivl om at et uskyldigt dræbt menneskeliv i Afghanistan har eksakt samme værdi som ethvert af de knapt 3000 uskyldige liv, der blev taget 11....

Helsingborgs Dagblad, 31 januari 2001 Av en slump faller mina ögon på en liten notis i InternetWorld 1-2002: “Somalias enda internetleverantör, Somali Internet Company, tvingades stänga i december eftersom USA misstänker att företaget har kopplingar till terroristnätverket al-Qaida. Resultatet är att alla internetkaféer har tvingats slå igen. Stängningen drabbar inte bara somalier som vill hålla kontakt med släktingar utomlands, utan även näringslivet och alla internationella hjälporganisationer i landet.” Jag arbetade i Somalia 1977-81. Då skickade jag brev och telegram hem. Somalia var en samtalets kultur; ett skriftspråk hade just införts under Siad Barres första år av visionär (sedan sorgligt diktatorisk) statsledning. Somalierna träffades på marknaderna med sin boskap och sina kameler, berättade historier och nyheter och reciterade poesi medan de drack sött kanel-te och tuggade khat. På så sätt, och tack vare släkt- och klanstrukturer, visste alla 3,5 miljoner somalier allt om varandra. Och dygnet om lyssnade de på BBC:s Somalia-sektion ty...

Beskyttet fra Londons og hele verdens støj, mode, tant og flygtighed og langt fra ligegyldighed og forbrugerisme kommer jeg bag Tate Moderns tykke maskinrumsmure ind i et mørkegråt kapellignende rum med dæmpet belysning. Her vises Mark Rothkos kæmpestore, afrundede rektangler i rødbrune nuancer, mystisk vibrerende i brunt og sort og, aner man, i alle jordens andre farver. I kompositionen kan de minde om tibetanske mandalas, former man stiller øjnene ind på og som derpå begynder at bevæge sig. Ind i et mørklilla univers, som indgyder mig ro. Konturløse kuber, som er skabt af en udramatisk, og blød – tilsyneladende – anvendelse af farver. Men mandalans detaljerigdom savnes – eller måske er hvert et billede netop en detalje i universet, et hologram i olie? Dystre bevæger de sig ind og ud af hinanden, som vinduer i – eller ud mod – et grænseløst rum. Skønhed? Ubeskrivelighed? Hvile? Intensitet? Fred? I krop og sjæl...