Nordic Region

Den 18. december bringer Altinget en nyhed med overskriften ”Russisk statsmedie gav den falske historie luft”. Jeg vil i denne artikel foretage en analyse af Altingets artikel, som jeg mener, har kastet almindelige journalistiske principper om kildekritik og bestræbelser på objektivitet over bord, fordi historien omhandler den gamle sovjetiske fjende fra øst. Det danske politiske medie Altinget er et udmærket kritisk journalistisk medie, som behandler dansk politik og den offentlige debat på mangfoldig vis. Nu har Altinget rettet sin kritiske journalistik mod det store russiske statsmedie Sputnik, som Altinget kan dokumentere bringer en falsk nyhed den 4. november. Altingets nyhed om Sputniks falske nyhed kommer i forlængelse af deres tidligere afsløring den 13. december af, at Jyllands-Posten den 7. november havde skrevet den samme historie som Sputnik. Begge medier skriver, at 20.000 migranter i Bosnien stod ved grænsen til EU. Det viste sig at være 5000 migranter i stedet, da...

Regeringen har for nylig fremlagt sin strategi for Danmarks udenrigs- og sikkerhedspolitik for 2019-2020. Et af hovedpunkterne er ”flygtninge, migration og udvikling”, og selvom regeringen er bekymret for flygtningenes livssituation, fremstår de mest bekymrede over, hvor mange der slår sig ned indenfor den danske grænse. Desværre er strategien nærig med oplysninger om, hvorfor det er afgørende for Danmarks sikkerhed og udenrigspolitik. Måske er det fordi  bekymringens årsag har lettest ved at være usagt, da det kunne pirke til en fornemmelse af inkompetence og vores allesammens dårlige samvittighed: Vores krige i Mellemøsten og det kaos, som vi har skabt. Det holder sig ofte på et minimum, når det overhovedet hænder, at danske politikere erkender, at deres gigantiske udenrigspolitiske brølere har konsekvenser som fx, at mennesker flygter fra de krigsramte lande. Gerne uden nogen form for refleksion eller evaluering, og derfor vender jeg ofte tilbage til det her korte klip fra Folketingssalen...

  By Farhang Jahanpour November 2, 2018 On Tuesday 30 October, Denmark announced that a suspected Iranian government intelligence service had tried to carry out a plot to assassinate an Iranian Arab opposition activist on its soil. Without providing any evidence, Denmark’s foreign minister said he believed the Iranian government was behind the alleged plot, and called for fresh European-wide sanctions against Iran. Reuters reported that a Norwegian citizen of Iranian background had been arrested in Sweden on Oct. 21 in connection with the plot and extradited to Denmark. According to Danish intelligence chief Finn Borch Andersen, the attack was meant to target the leader of the Danish branch of an Arab separatist movement, Arab Struggle Movement for the Liberation of Ahvaz (ASMLA). However, Andersen added that the arrested Norwegian citizen had denied the charges in court of helping a foreign intelligence service plot an assassination in Denmark. So far,...

”Den iranske efterretningstjeneste har haft planlagt et attentat i Danmark. Det oplyser PET.” Den sms-besked tikkede ind fra DR Nyheder i går d. 30 oktober kl. 13:09. PET havde indkaldt til en halv times pressemøde og deres foruroligende meddelelse fik naturligvis alarmklokkerne til ringe hos enhver dansker og ikke mindst de folkevalgte, som i løbet af få timer trykkede på de traditionelle panikknapper. Søren Espersen ville have den danske ambassadør i Iran hjem til Danmark, omgående! Skal ske, meddelte udenrigsminister Anders Samuelsen på et pressemøde kl. 18:30. Statsminister Lars Løkke Rasmussen skrev på Twitter få timer efter PET’s pressemøde på, at han vil sørge for at yderligere handlinger mod Iran vil blive diskuteret i EU med henvisning til yderligere sanktioner. PET meddeler altså, at Irans efterretningstjeneste har planlagt et attentat i Danmark. En person er derfor anholdt i forbindelse med, at en person fra den iranske gruppe ASMLA i Danmark...

Et forkert klik på ”del” ikonet på Facebook skal fremover give en staf på op til 12 års fængsel, hvis det står til den danske regering, fremgår det i et nyt lovforslag. Det afhænger selvfølgelig af omstændighederne. Eller rettere af en bestemt omstændighed. Den hedder Rusland. Forestil dig, at du har en kritisk holdning til NATO, og du læser en nyhed på Facebook eller Twitter, som du synes er værd at dele med dit netværk. Du deler nyheden. Det viser sig, at nyheden er fabrikeret af den russiske efterretningstjeneste, der har haft til hensigt at påvirke den offentlige debat i Danmark. Nu skal du forklare retten, at du ikke bevidst ifølge lovforslaget har forsøgt at påvirke ifølge ”den almene opfattelse af NATO-samarbejdet negativt”. Lykkedes du ikke med det, kan du se frem til op til 12 års fængsel, hvis du delte nyheden det under et valg. Ovenstående er desværre ikke...

Dansk Institut for Internationale Studier, DIIS, har netop udgivet en publikation om ”Trolde i dit feed. Russisk desinformation”, der specielt skal hjælpe gymnasieelever med at forstå fake news. Dog kun russiske. Rapporten er selv et glimrende eksempel på desinformation og fake news – eller snarere fortiede nyheder, der er værre end fake, nemlig fakta og perspektiver på begivenheder, du aldrig får. Derfor har vi på TFF taget et kig på DIIS’s arbejde. Først fra et fra et freds- og konfliktperspektiv med Jan Øberg og dernæst et retorisk perspektiv med Jesper Munk Jakobsen. ”Trolde i dit feed. Russisk desinformation” kan findes her. Jan Øberg Læser man DIIS’s publikation om russisk desinformation fra et freds- og konflikt- perspektiv, vil det være nemt at konkludere, at Rusland bliver fremstillet som en ensidig negativ bidrager til konflikten mod vesten og Danmark. Det man undlader at informere læseren om er, at Rusland er part i...

An interview with PressTV about what has happened in Sweden and – at least some – reasons why. Apologies for the bad sound quality which was beyond our control. I do not feel good about being that close to John Bolton (above), but what can I do? 🙂      

  Concerning Sweden, perhaps you need a reality check? If judged by the opinion polls, Sunday could mark the end of an epoch in Sweden’s contemporary history. Not that long ago Sweden was talked about around the world for its progressive social policies, the welfare state, gender equality, freedom, justice, openness to refugees and for its neutrality, mediation in international conflicts, for its anti-nuclearism, anti-NATO, anti-war (the US in Vietnam in particular). It had a disarmament ambassador and it spearheaded visionary policies such as the Palme Commission’s common security and the Inga Thorsson (disarmament minister) Report on how to convert military industries to civilian for the UN. The Social Democratic party was a real internationalist party with others down through Europe and with a strong emphasis on equidistance to the Soviet Union and the U.S. and it had leaders who were clearly operating within the tradition of human socialism and international solidarity. Of course,...

The arrival in Sweden of 163,000 refugees, mainly Syrians, in 2015 – making for a higher proportion of Sweden’s population than almost any other European country – has been used by the far right to drum up broader fears about immigration. A recent spate of shootings, grenade attacks and burnt-out cars has made many Swedes feel afraid of what is going on. This is despite international surveys showing it’s the best nation at everything from economic competitiveness to doing good for humanity to achieving happiness. Sweden, a country of 10m people, rebounded stronger from the financial crisis than any other big western country, faster even than the US, and its economy has been solid ever since, benefiting from historically strong public finances and low government debt. The economy ploughs ahead, unemployment is low, having escaped relatively unscathed from the Great Recession. One would assume, since in democracies economic wellbeing is...

  Der var engang, hvor man kunne blive chokeret over, at den danske udlændinge- og integrationsdebat kunne hvirvle ud af proportioner i de danske medier og beslaglægge den offentlige debat. Men efter minimum et årti med hede debatter om svinekød i vuggestuer, burkaer, bederum på universiteter, ramadan og aflysning af gudstjenester, synes ingen grænser længere. Det er nemt at se et mønster, og det åbenlyse fællestræk er forskelle i værdier og kultur mellem ”dem” i form af Islam og det ”os” i form af den danske identitet. Foregangsmændene i de her debatter påstår ofte implicit eller eksplicit, at ”vores” værdier er truet udefra. Spørgsmålet er om vores værdier i højere grad er truet indefra, af os selv? I sidste uge kom de visionære folkevalgte i Dansk Folkeparti, Det Konservative Folkeparti og Socialdemokratiet frem til, at et håndtryk fremover bør afgøre, om en ikke-dansk statsborger har gjort sig fortjent til at...

Det er en gammel floskel at kalde sommerferien for agurketid. Der er ingen historier at skrive om for de danske journalister, når erhvervslivets ledere, debattørerne og politikerne på Christiansborg er på sommerferie. Agurketid kunne dog også ses som en mulighed for at skue udover landegrænsen, og måske man vil opdage en verden fyldt af historier, som mangler at blive fortalt. Hvis man generelt følger danske mediers dækning af de mest presserende konflikter, som foregår udenfor landets grænser, er det et stofområde, som jeg vil påstå er i en nedadgående kurve. Når det drejer sig om internationale konflikter og krige virker det faktisk som om det er blandt de lavest prioriteret samtaleemner på landets redaktioner. Det står i skarp kontrast til det faktum at Yemen er udpeget af Unicef som den største humanitære krise siden 2. verdenskrig.* Medierne har stort set ikke bragt artikler i juli måned om krisen i Yemen...

  Danish media have just informed the gaping Danes that their country is entering no less than “two military alliances” this week. That’s how the Ritzau News Bureau describes it and since a decent basic journalist capacity to problematize security and defence issue – as well as the peace discourse – has vanished, or been abolished, years ago, this is how both the leading conservative daily Berlingske Tidende and the Danish Broadcasting Corporation, Danmarks Radio, describe it too. Such headlines should raise a few eyebrows. They don’t. The Danes have – also long ago – willingly accepted that their country is among the most interventionist and war-fighting in Europe. One reason is that the media have virtually no people left who could perform deeper research or ask critical questions, especially about US/NATO affairs, let alone provide a diversity of perspectives. Abroad few bother to know about H.C. Andersen’s idyllic little...