Hvad indebærer en krig mod Irak? Offentliggjort i Politiken 17. december 2002 En række humanitære organisationer og enkeltpersoner opfordrer i et åbent brev regeringen og Folketinget til at sikre sig det bedst mulige grundlag for beslutningen om, hvorvidt Danmark skal støtte en eventuel krig mod Irak. Der må gøres realistiske analyser af de mulige konsekvenser og skabes debat både i Folketinget og i den brede offentlighed. De sidste ugers internationale udvikling gør det sandsynligt at Irak bliver angrebet enten af USA og England eller af en større koalition. Danmark, der har formandskabet i EU, skal derfor tage stilling til to ting: For det første skal det endeligt besluttes, om Danmark vil støtte denne krig, med de politiske, humanitære, økonomiske og folkeretlige konsekvenser, den kan få. For det andet skal regering og folketing tage stilling til, om Danmark vil deltage aktivt i angrebet på Irak. Vi opfordrer hermed folketingets medlemmer og...