For et stykke tid siden interviewede CBS’s Dan Rather præsident Saddam Hussein, som på et tidspunkt foreslår, at han og præsident Bush burde have en debat på TV for at undgå krig og for at videregive deres oprigtige opfattelser, så folk selv kunne bedømme deres argumenter og synspunkter.
Her følger hvordan det startede og hvordan Rather reagerede (i uddrag):
Saddam Hussein: Hvis – det amerikanske folk – gerne vil kende kendsgerninger for hvad de er eller som de er, gennem en direkte dialog, så er jeg rede til at gennemføre en sådan dialog med De forenede Staters præsident, præsident Bush på TV. Jeg vil sige hvad jeg har at sige – om den amerikanske politik. Han vil have – muligheden for at sige alt, hvad han har at sige om Iraks politik. Og dette vil ske foran alt folket og – på TV på en direkte – ucensureret – ærlig måde. Foran, som jeg sagde, enhver.
—
Rather: Taler De om en debat ?
Rather: Dette – dette er noget nyt. De – De foreslår, De siger, at De er villig, at De foreslår, at De indstændigt anmoder om en debat med præsident Bush? På TV?
Oversætteren for Saddam Hussein: Ja. Det er mit forslag.
Rather: Det var en overraskelse (uforståeligt).
Så vil vi enten få fred (uforståeligt) vælge fredens vej, hvilket er, hvad vi ønsker og håber – Så vil vi spare begge vore folk for den skade og det tab. Eller også – vil den, der ønsker at beslutte noget som helst andet end fred, så vil han være nødt til at overbevise sit eget folk, med – forskellige måder…
Oversætteren for Saddam Hussein: Dette er – kernen i mit forslag, min tanke.
Rather: Det er ikke Deres spøg?
Oversætteren for Saddam Hussein: Nej det er noget jeg foreslår oprigtigt. Det er foreslået ud fra min respekt for den folkelige opinion i USA. Og ud fra min respekt for De forenede Staters folk. Og for Iraks folk. Og i respekt for menneskeheden i almindelighed. Hele menneskeheden. Jeg opfordrer hertil, fordi krig ikke er en spøg. Hvem der end vælger krigen som den første vej, så er han ikke en normal person. Jeg mener, at – at debatterne kunne være en mulighed for os for at sikre fred og sikkerhed.
Hvad er det, der gør dette så interessant, så afslørende ?
Dan Rather har arbejdet med det talte og det skrevne ord i mere end 50 år. Først ser det ud som om, han er overrasket og har behov for at få afklaret præsidentens forslag, ikke helt sikker på, hvad han har hørt. Når han får det forklaret igen, antyder han, at det kunne være en spøg – eller måske opfatter han netop, at hvad, han måske tænkte kunne være en spøg, ikke var en spøg.
Så forklarer den irakiske præsident tålmodigt, hvorfor det ikke er en spøg og hvorfor folk skulle have muligheden for at lytte direkte til begge sider. Krig er ingen spøg, siger han.
Tænk lige på det igen!! Her er en ordprofessionel, hvis første tanke er, at konfliktløsning gennem ord, gennem dialog, er enten en misforståelse eller en spøg. Selve tanken om at lytte til Saddam Hussein, tanken om at den amerikanske præsident skulle nedværdige sig til at tale med den anden præsident, synes spontant at oprøre Dan Rathers sind, den Dan Rather, der ellers betragtes som en superforsvarer for objektiv journalistik og det frie ord.
Her er hvad jeg kom til at tænke på. Sikken forskel det ville gøre, hvis ligeså mange journalister blev trænet i at forstå konflikter, som der er krigsreportere. De kunne interviewe ledere om, hvorfor vi igen og igen ender i krigsfælden. De kunne udforske, sammen med beslutningstagerne, hvordan man kan løse konflikter før de bryder ud som krig og hvordan man kan lave “fred med fredelige midler” i overensstemmelse med FNs charter.
Hvorfor skulle det være mindre objektivt end at fokusere på krig? Indtil krigen bryder ud er den hypotetisk. Det samme er fred, indtil den kommer. Medierne behandler alle former for militære aspekter, udforsker hvordan krige planlægges og hvordan man taler om dem og om forskellige krigsscenarier. Hvorfor skulle medierne være mindre objektive fordi de udforskede freden snarere end krigen, hr. Rather? Ord snarere end våben, hr. Rather?
Tænk hvis vi havde konfliktjournalistik, der var befiret for den mandlige, militante, økonomisk fikserede og (implicit) volds- og magtfremmende tænkemåde.
George Bush ignorerede naturligvis forslaget. Du kan gætte på hvorfor. I stedet blev han vred, fordi CBS ikke lod ham kommentere interviewet. Nogen af os synes, at dialog er et vigtigt redskab og skulle prøves som alternativ til vold. For at sige det rent ud, jeg synes, at Saddam Hussein skulle tages på ordet.
Hr Rather, verden venter – venter på, at De skal spørge præsident Bush om hans ord og hans argumenter for krigen også er enten en misforståelse eller en spøg.
Du kan læse transcriptet her (engelsk).
