Sæt 5 ting sammen:
- moderne teknologi, i dette tilfælde fly, e-mail, telefon og internet,
- erkendelsen af, at enhver person kan blive en fredsbevægelse,
- ideen om en dialog mellem civilisationer og religioner,
- kunst i almindelighed og musik i særdeleshed
- tilføj en smule kreativitet eller vision,
– og her er et eksempel på, hvad der kan komme ud af det !
Forbind Tokyo og Baghdad & FN og musik & buddhisme og islam
Under TFFs arbejde i Irak sidste måned, mødte Christian Hårleman og jeg pladsrepræsentanten for De forenede Nationers udviklingsprogram, UNDP, Francis Dubois. Vi vidste fra et tidligere besøg, at UNDP – som mange FN organisationer i Irak – gør et fantastisk stykke arbejde for (og med) irakiske borgere. Vi vidste, at dette arbejde, som mange andre missioner rundt omkring i verden er det virkelige FN, ikke det, der ligger i New York.
Vi forstod hurtigt, at Francis har en stærk interesse for irakisk kunst og kultur. Straks du møder ham, ved du, at han er noget særligt – nysgerrig, ydmyg, lærd og meget, meget venlig (se “UNDP in general” og brug rullemenuen for at se, hvad UNDP gør i Irak. Og der er også en artikel fra BBC om Baghdads blomstrende kunstscene i hvilken Francis også omtales).
Få dage senere holdt jeg en gæsteforelæsning om Irak på Det buddhistiske Soka Universitet i Hachioji udenfor Tokyo. Der mødte jeg min gamle ven Olivier Urbain, en belgisk doktor i litteratur og medlem af TRANSCEND, et freds- og udviklingsnetværk under ledelse af TFF-associerede Johan Galtung. Olivier et meget interesseret i kunst og engageret i fredsarbejde og udforsker, hvordan kunst i bred betydning kan bidrage til fred og hvordan man kan lave online kurser for at fremme den slags. Det gør han gennem TRANSCEND kunst- og fredsnetværk (se også dette).
Olivier Urbain spurgte, om jeg kendte nogen irakiske kunstnere. Jeg måtte sige nej, men jeg gav ham Francis’ e-mail-adresse. De to begyndte så at kommunikere ad den vej og pr telefon.
Så her var altså svenske, danske, franske og belgiske mennesker forbundet udover verden i et forsøg på at forbinde buddhisme, islam, katolske og protestantiske mennesker. Men der var mere i det.
En fredsmusiker fra det historisk krigsødelagte Okinawa beder om våben i Irak for at lave fredsmonumenter !
Den globale anti-krigs protestdag, den 15. februar, nærmede sig. En ven af Olivier, Shoukichi Kina fra Okinawa, ønskede at bidrage til fred i Irak gennem sin musik.
Okinawa ? Få ved det, men Okinawa var centrum for, “vært” for historiens største sø-,luft- og landkrig. Over 200.000 dræbtes under “Tennozan” i løbet af 3 forårsmåneder i 1945. De civile skader i Okinawa overgår dem i Hiroshima. Jeg havde været der og følte, at der næppe var nogen der kunne give et stærkere fredsbudskab end hr. Kina fra den ø. Så vi lavede en lænke mellem krigshistorien og den øjeblikkelige krigsplanlægning, og en forbindelse mellem de uskyldige ofres lidelser på ét kontinent og de tilsvarende på et andet. Hvilken mulighed for at lære!
Her er hr. Kinas hjemmeside og her er hans grundlæggende budskab:
“Hovedopgaven for NGOen “Alle våben laves til musikinstrumenter” skal være at bestille våben fra den irakiske regering og fra andre lande og pille dem fra hinden for at lave fredsmonumenter. Døren til fred kan åbnes af klogskab og modet til at forstå og til dialog.
Jødedom, kristendom og islam er hovedårsagen til Mellemøstproblemet. Ironisk nok deler de stamfader – Abraham. Ur (Irak) er stedet hvor Abraham fødtes. Der skulle være et glimt af harmoni i det. Festligholdelse eller krig ? Hvad du stemmer for skal være en prøve for vor fredsskabende forestilling.
Alle våben til musikinstrumenter !
Alle militærbaser til blomsterhaver !
Blomstrende blomster i alles hjerter !”
Forberedelser
Ved en lejlighed skrev Francis Dubois til mig:
“Fredag eftermiddag, mens nogle musikere øvede sig i mit hus, ringede Hr Urbain til mig fra Tokyo ! Vor verden er blevet en landsby: vi skulle bestyre den som sådan, med respekt for alle !
Hr Kina og hans delegation besøgte FNs kontor og benyttede lejligheden til at overbringe et brev til Kofi Annan, vor generalsekretær på vegne af “alle våben til musikinstrumenter. Fredsskaberes netværk”. Gruppen blev ledsaget af generaldirektøren for det irakiske kulturministerium og mange journalister”.
Så et budskab gik fra Okinawa til Baghdad og videre til FN i New York.
Koncerten i Baghdad
Så startede programmet i Baghdad, koordineret med alle marcherne rundt omkring i hele verden. Francis Dubois skriver:
“Om aftenen i det fyldte Rasheed Theatre midt i Baghdad begejstrede hr Kina sine tilhørere med en fantastisk koncert for fred i Irak, i regionen, og i verden. Tilhørerne fra ambassadører til teenagere nød det til fulde.
Må freden herske på jorden og må alle våben blive omskabte til musikinstrumenter !”
Kan du forstå, hvad dette betød for indbyggerne i Baghdad ? Jeg har selv gode minder fra en aften tidligt i januar, hvor et par fra Sverige, han irakisk svensker, hun svensk svensker, dansede moderne ballet og blev mødt med stormende bifald fra entusiastiske tilskuere, af alle erhverv.
Irakerne længes efter kulturoplevelser og internationale besøgende, som respekterer dem, arbejder med dem og bringer kunst og fred. I solidaritet og medmenneskelighed.
Fredsceremonien i Baghdad, fredens by
Et par dage senere skrev Francis til mig:
“Den 16 februar 2003 afholdtes der en fredsceremoni i UNDPs have i Baghdad. Der var deltagere og fredsaktivister fra Iraq Peace Team og Det kristne fredsskabere fra USA, Broen til Baghdad-grupper fra Italien og andre lande, fulgt af diplomater, FN organer og repræsentanter for NGOer og børn fra Baghdads internationale Skole, og desuden reportere fra nationale og internationale medier og presse.
Ceremonien startede med at UNDPs lokale repræsentant læste uddrag af en tale 8. februar af FNs generalsekretær, Kofi Annan, som henviste til FNs chartrets forord og målsætningen om at frelse folkene fra krigens svøbe.
Den amerikanske fredsaktivist Manna Jo Greene, fra Hudson Valley, New York, læste et uddrag af en tale af dr Martin Luther King Jr., som prædikede for ikke-vold og fred. Greene fulgtes af en kollega som citerede Mahatma Gandhis udtalelser om ikke-vold og fred. Senere sang fru Kathy Kelly, stifter af Voices in the Wilderness, sammen med irakiske børn en sang for freden.
En 8 fod høj Fredspille af træ var bragt med fra Hudson River Valley, NY for at blive opsat i Baghdad. Den rektangulære pille havde teksten: “Må fred herske på jorden” på hver side på engelsk, arabisk, fransk og japansk. Efter en procession ledet af 2 unge irakiske piger blev den sat fast i sin sokkel i UNDPs have,
Fredspillen står der i den smukke grønne UNDP-have med alle FN landenes flag blafrende i brisen under Baghdads skarpe sol – det Baghdad, der også kaldes Dar Al-Salaam, hvilket betyder fredens by.”
Så her blev handlingen yderligere forbundet: Irak, Japan/Okinawa og Sverige med USA og Europa; det internationale samfund med Baghdad, FN og regeringsrepræsentanter med NGOerne. Gandhi og Martin Luther King blev forbundet med aktuelt arbejde i deres ånd. Mænd og kvinder, unge og gamle kom sammen – en kerne af menneskeheden.
Tilbage i Lund
På omtrent samme tid demonstrerede vi for fred i Lund i Sverige, hvor TFF bor. Lund er en lille universitetsby med ca 100.000 indbyggere. Vi var 3000 demonstranter. Det er præcis 30 år siden et tilsvarende antal demonstrerede, mod Vietnamkrigen. Men lørdag den 15. februar 2003 demonstrerede vi før en krig. Verden har ændret sig. Den hastighed hvormed informationer rejser og hvormed folk kan komme i forbindelse med hinanden har gjort krig og krigspropaganda meget vanskeligere.
Efter demonstrationen samledes 400 af fredsfolkene i Rådhushallen, hvor jeg var blevet bedt om at tale om situationen i Irak og hvad vi alle kan gøre for at løse denne konflikt uden krig. Jeg startede med den fantastiske historie om, hvordan vi på TFF havde spillet en ganske lille rolle i at forbinde folk rundt i verden så de kunne mødes den dag i Baghdad og sende en besked derfra til FN i New York. Og den selvsamme Fredspille står i TFFs have. Det føles som om en stemning, en kraft, et knudepunkt, der lyser op rundt om i verden, mennesker som stråler sammen i netværk af netværk.
Folk samles for fred og demokrati – mod regeringer, der arbejder udfra gammeldags illusioner om krig og autoritære løsninger. Det er en fortælling om hvordan enhver lille fredsbevægelse, hver enkelt af os, kan kæde sig sammen med andre fredsbevægelser: Francis, Olivier, Mr. Kina, Voices, kristne, ambassadører, og teenagere og, selvfølgelig, irakiske borgere som stolt nægter at blive skræmt.
Der er håb ! Vore energier må mangedobles nu! Så vil vi vinde slaget for fred. Vi vil appellere til og omvende hjerterne hos krigsherrene; de er jo også mennesker. Og vi vil frelse Iraks børn og andre uskyldige borgere fra det helvede som en ny krig vil skabe.
Så Ja..derfor:Må freden hvile over jorden!
Alle våben til musikinstrumenter!
Alle militærbaser til blomsterhaver!
Blomstrende blomster i alles hjerter!
Oversat fra engels af Orla Jordal
© TFF 2003
