En genlæsning af”BRIEFING FOR A DESCENT INTO HELL”
Doris Kruckenberg har genlæst Doris Lessings 34 år gamle roman og ser mange forbindelsespunkter til verdens situation i dag. Kruckenberg mener at den frygt, Lessing dengang indirekte bearbejdede vedrørende menneskehedens fremtid, er blevet virkelighed.
Titlen på Doris Lessings roman fra 1971 hedder på dansk: “Instruks om Nedstigning til Helvede”.
Instruksen til nedstigning hentyder til et møde mellem planeterne, eller kald dem de græske/romerske guder, foranlediget af at Jupiters ældste datter Minerva – denne kloge og humanistiske måne – havde taget kontakt til Merkur/Hermes for at han, med sin autoritet som overguden Solens talerør og budbringer, skulle få gennemført, at nogle reddere blev sendt ned til jorden for at lempe den ind på et bedre spor.
Denne “Briefing” i de olympiske sfærer foregår i hovedet på en professor (måske et sendebud fra oven?), der har mistet hukommelsen og på et mentalsygehus i London gennemlever hele sin forhistorie baglængs, altså til han når dette møde i verdensaltet.
Men når han i almindelig forstand er vågen kan han ikke huske, hvad det er han skal huske. Han véd der er noget, han skal huske, noget han skal gøre, – det er lige der om hjørnet i hans hoved, når han drejer på det, men det vil ikke åbenbare sig.
Det liv som lægerne, hans kone og andre mener han skal kureres til at huske, er ikke det der betyder noget for ham. Det irriterer ham, det udgør en distraktion fra det væsentlige som han kæmper for at komme i tanke om.
Til de sidste sider i bogen, hvor professoren “bliver normal” igen, foregår handlingen (i patientens hoved) til havs, på et bjerg med en mystisk forladt by i Brasilien og i himmelen; afbrudt at lægernes snak samt deres journaler, af ytringer fra patientens nærmere og fjernere bekendtskabskreds og nogle indvævede filosofiske spekulationer.
Imens danner der sig et billede af manden/patienten/professoren, tre vidt forskellige personligheder der dog har visse fællestræk. Der danner sig også et klart billede af hvor lidt psykiateren, den “gode” såvel som den “onde”, er i stand til at tone sig ind på en lidt afvigende persons indre liv, hvor ude af stand til at lytte den traditionelle psyke-læge er, hvor fantasiløs og triviel den søde sygeplejerske er, ligesom hele det liv og den civilisation vi er en del af.
Gennem bogen oplever man ogs stærkt hvor magtesløse de er, der prøver at rykke og flytte verden og vil forandre nogle grundlæggende fejl i vor verden, f.eks.de små børns opdragelse.
Der er mange lag i “Briefing for a Descent into Hell”, og så er den vældig spændende.
Bogen er skrevet i en periode, hvor det var “in” at beskæftige sig med det ekstrajordiske. Og ESP (extra censory perception) var et begreb der var plads til i debatten. Lessing bruger ikke udtrykket, men dybest nede og inderst inde er det måske allermest det, eller undermineringen af det, “Briefing for a Descent into Hell” handler om.
At Doris Lessing med denne roman bygger bro fra sine tidligere mere traditionelle temaer til hovedværket, serien “Canopus in Argos”, – hvor især første del, “Shikasta, Colonised Planet 5”, kan ses som en kulmination, – har knapt undgået nogen, der har fulgt lidt med i hendes produktion gennem årene. Og, hvem ved, måske fandt hun ideen til “Shikasta”, mens hun skrev “Briefing for a Descent into Hell”?
Det er uhyggeligt at genlæse “Briefing for a Descent into Hell” nu i 2005. For det fremgår så soleskarpt, at det, der 1971 blev oplevet som et voldsomt skred i vores humanistiske kultur – egentlig for hele menneskeheden – i dag er mangedoblet. At vi nu sidder fast i vores civilisations musefælde, osten er næsten opædt og bare trædemøllen er tilbage til at opretholde en illusion om dynamik.
| Ville Du læse her nu hvis Du ikke havde nytte af det? Få flere kvalitets-artikler fra TFF i fremtiden |
Menneskets storhed, det af guderne givet, de farverige drømme, visionerne om lykke, om visdom, om frihed, – – alt er blevet reduceret til tal og kalkyler, firkantet snæversyn, grå ensretning og trøste- spisning og forbrug af ligegyldige og ofte skadelige “goder”.
Den storhed vi ser i vore dage, er den som et grænseløst pengeforbrug kan bibringe et og andet sjælsforladt menneske, eller den som en oplevelse af grænseløs magt kan bibringe et og andet hjerne- og hjerteforkrøblet menneske.
Forén disse storheder, – en symbiose som allerede er manifest – og et klart billede af drivkraften i vores celebre globalisering træder frem.
Og vi der prøver på at gå imod denne mur af menneskelig forstening, vi er mere magtesløse end nogen sinde.
Man bliver ikke optimist af at læse “Briefing for a Descent into Hell”, som det her fremgår, men den kan alligevel anbefales.
