På DR.dk mener man at det bør gives den journalistiske behanding, man kan se her under overskriften:
Danske soldater rejser i dag til Estland for at holde Putins tropper væk
Givet dette har jeg fundet at der var grund til at skrive en indsigelse til journalisten bag teksten, Sune Gudmann Christiani. Om hans – militære – baggrund kan man læse på Linkedin her. Det fremgår at han også har en flerårig baggrund på Forsvarsakademiet hvor hans – eneste – udvalgte militære ekspert også har sin gang.
Jeg skrev derfor samme dag til ham. Og afventer nu svar.
Kære Sune Gudmann Christiani
Din artikel i dag om danske soldaters udstationering i Estland lader en del tilbage at ønske – fra såvel et sagligt som journalistisk perspektiv.
Forhåndsstationering er kun et symbolsk signal og ikke en afskrækkelse – et ord der bliver brugt – men for at se forskellen må man vide noget om afskrækkelsens teori, doktrin og psykologi.
Muligvis er det overskriften, der forvirrer endog dig selv? Hvor og hvilke er de Putin-tropper, der skal holdes væk? Og – eftersom det senere siges at risikoen for krig er “forsvindende lille” – hvordan måler man så at de 200 danske tropper har nogen som helst yderligere risiko-reducerende virkning?
I din fremstilling er Rusland årsagen til denne udstationering – Krim og Østukraine. Det er dog nok så nær på historieforfalskning at, i denne sammenhæng, ikke nævne kuppet i Kiev, der gik forud for den nævnte annektering.
Eller de nok så bastante forsøg på at også få Ukraine ind i NATO og EU – noget der som alle andre NATO-udvidelser er et brud på de løfter, som daværende præsident Gorbachev fik (de amerikanske arkiver er åbnet og dette er veldokumenteret).
Ordet “aggressivt” anvendes ligeledes mens dette skridt (annekteringen) var en re-aktion og af indiskutabelt defensiv karaktér – omend helt indlysende også i strid med folkeretten.
Det hele er altså en anelse mere kompliceret end fremstillingen lader ane. At der skal to til at konflikte vil læseren have meget svært ved at tænke ved læsningen af din fremstilling.
Det er helt rigtigt, som Ringsmose også citeres, at risikoen for et russisk angreb er endog meget ringe. Et godt – også journalistisk – spørgsmål er så hvorfor det er nødvendigt at foretage denne forhåndsstationering?
Det er desuden en mærkelig antydning, der ligger under at Ringsmose synes at mene at balterne kunne få den opfattelse at paragraf 5 ikke skulle gælde for dem. Den er vel krumtappen i NATO?
Og eftersom balterne altså ikke er udsat for nogen som helst – “forsvindende lille” – risiko – hvorfor har man da brug for at vise dem solidaritet? Og er nogle få soldater tilstrækkeligt til at vise dem solidaritet?
Altså flere nok så intellektuelt gode spørgsmål, som du ikke stiller.
Når risikoen helt rigtigt er forsvindende lille skyldes det at Rusland ikke har nogen som helst planer om at angribe et NATO land – og aldrig har haft det. Da arkiverne blev tilgængelige efter 1989 (den første kolde krigs afslutning) fandtes der kun planer for hvordan man skulle svare på et eventuelt/tænkt vestligt angreb.
Een medvirkende årsag hertil er at Ruslands militære udgifter idag er 8% af NATOs. I den første kolde krigs dage var de 60-70% af NATOs. Kun en mentalt syg – eller suicidal – leder finder på at starte en krig med dét udgangspunkt.
Det kan undre at DR, der også skal folkeoplyse, aldrig nævner visse enkle fakta – nemlig dem, der ville tage luften ud af argumentationen om at Rusland er en stor fare for os alle.
Endelig tager du og/eller DR helt fejl ved at betegne Ringsmose som ekspert (jo, det er han skam) uden at samtidig gøre det klart at han er part i sagen og ikke en objektiv ekspert. Han har en klar interesse i at understrege nytten af militære tiltag og specielt nytten af danske soldaters indsatser.
Med din egen flerårige baggrund i det militære er der jo også en risiko for sammenblanding af perspektiver, som det er rimeligt at antage at du måtte være ekstra opmærksom på.
Sober og alsidig journalistik ville have adspurgt en af militæret helt uafhængig ekspertise også.
Med venlig hilsen
Jan Øberg
