David Ray Griffin
Det Nye Pearl Harbor
Foruroligende spørgsmål om Bush-administrationen og 11. september
320 sider, paperback
Forlaget Progressive Publishing
Udgivet på dansk i august 2005
ISBN: 87-91560-02-0
Normalpris 160 danske kroner
Se under artiklen hvorledes du kan anskaffe bogen – også på tilbud.
David Ray Griffin, amerikansk professor i religionsfilosofi, har skrevet en bog, der er bemærkelsesværdig på mere end én måde. I forordet gør TFF-Associerede Richard Falk opmærksom på det bemærkelsesværdige i, at de mange uafhængige undersøgelser – kritiske til den officielle udlægning af terrorangrebet d.11.september 2001, – som Griffins bog dokumenterer, har kunnet undholdes offentlig spredning.
“Det vil ganske sikkert forandre vores opfattelse af, hvordan den konstitutionelle demokrati fungerer på De Forenede Staters højeste ledelsesniveau. Der fremstår et billede af verdenshistoriens magtfuldeste stat i dyb krise hvad angår politisk legitimitet”. Indvidere skriver Richard Falk: “Hvis Det Nye Pearl Harbor fik den folkelige opmærksomhed og den mediebevogenhed den fortjener, så ville den i grunden forandre den offentlige debat og positivt påvirke fremtiden. Det er sjældent at en bog har et så klart potientiale til at udgøre et historisk vendepunkt.”
At “Det Nye Pearl Harbor” er kontroversiel kan vi umiddelbart konstatere, idet vi næsten ikke hører om den, på trods af de åbenbare potentialer enhver vil give Richard Falk ret i ved læsning af bogen. CensurNyt på internettet gjorde mig opmærksom på den, og senere fandt jeg den på Københavns Hovedbibliotek. Der findes ét eksemplar på originalsproget. Men på nettet kan man finde oplysninger om, hvor den danske version kan købes.
Bogen er et vendepunkt, som Richard Falk skriver, også i Danmark. Selv oplever jeg, at folks stejle, forskrækkede holdning overfor mindste mistænksomhed imod den øvrighed, der har brugt terrordåden 11/9-2001 til at gennemføre så mange udemokratiske tiltag – helt bortset fra de vanvittige militære angreb på Afghanistan og Irak – er ved at løsne.
Folk kender ikke direkte til Ray Griffins bog, og alligevel er “konspirationsteorierne” ved at blive et næsten stuerent samtalemne. Det er bemærkelsesværdigt! Skønt i de store medier, dér sættes ingen spørgsmålstegn ved den officielle sandhed. Der får Osama bin Laden, al Qaeda, Islam, “selvmordsterrorister”, “slyngelstater” osv. ingen konkurrence på bussemandemarkedet.
Titlen “Det Nye Pearl Harbor” er flertydig. Den mest konkrete tolkning kan findes i en passage i skriftet Project for the New American Century fra år 2000, hvor forfatternes ønske om en “revolution i militære affærer” hvorigennem en global “Pax Americana” kunne skabes, konstateres som værende for langsommelig at opnå, “med mindre en eller anden katastrofisk/katalyserende hændelse – i stil med Pearl Harbor – kunne indtræffe”.
Ray Griffin nævner flere lighedstegn mellem 11.september og angrebet på Pearl Harbor: At USA’s militær i begge tilfælde umiddelbart fik folkelig opbakning til at træde i aktion; at begge åbnede for betydelige restriktioner af borgerrettighederne i landet; at begge opildnede det amerikanske folk til vrede og sammenhold mod en ydre fjende; at begge, sandsynligvis, havde “egne pillefingre” med i spillet for deres gennemførelse. Og citater: Den australianske journalist, John Pilger: “Angrebet den 11 september leverede det nye Pearl Harbor”; Henry Kissinger håber i en artikel, direkte efter Bush’s tale til nationen 11/9, at “det vil ende, ligesom angrebet på Pearl Harbor, med ødelæggelsen af det system der bærer ansvaret for det”; et medlem af USA’s institut for våben- og strategiske studier rapporterede efter 11/9: “Den folkelige støtte til militær handling er på niveau med den folkelige reaktion der var på angrebet på Pearl Harbor”.
I sin bog gennemgår Griffin andres undersøgelser. Han vender og drejer de fakta, kompetente forskere har trukket frem i lyset om terroraktionen mod World Trade Center og Pentagon i 2001, dette “verdens vendepunkt” som har gjort skråplanet for menneskeheden endnu stejlere end det syntes tidligere. Han stiller disse fakta op i forhold til forskellige måder at se og tolke dem, og han sammenligner dem med den officielle historie. Han understreger, at hverken han eller de personer hvis tekster han gengiver, påstår at de har eksakte beviser på én sandhed; men han kommer langsomt og sikkert frem til en uafviselig sandsynlighed for, at det der skete 11/9 – 2001 i New York og Washington ikke kunne være sket uden medvirken af flere instanser indenfor den amerikanske ledelse, muligvis inklusive den øverste top.
Og målet med hele hans arbejde er at få autoriseret en rigtig undersøgelse, én der stiller de spørgsmål, den tidligere “11/9 Uafhængige Kommission” (af kritikere kaldet “Den 11/9 Overdækkende Kommission”) er veget udenom eller har fået overordnet forbud mod at stille, én der søger de svar, der er nødvendige for at komme frem til sandheden om tragedien 11/9-2001.
Der er i Griffins opfordring til amerikanerne, om at vågne op til handling, en kraftig appel til pressen og journalisterne. Gode forbilleder indenfor alle medier nævnes og roses, men de er ikke mange.
Bogen “Det Nye Pearl Harbor”, med undertitlen “foruroligende spørgsmål om Bush-administrationen og 11.september”, er delt op i tre dele.
Del I behandler, hvad der faktisk skete d.11.september. Besynderlighederne ved forsvarets manglende aktion, ved forskellen mellem private fotografier og det officielle billede, ved “flyet der forsvandt”, ved den uventet hastige fjernelse af stålet fra WTC’s ruiner, ved spørgsmålet om hvilke fly – hvilke ikke – der blev skudt ned, ved Præsident George W.Bush’s ejendommelige opførsel m.m.
Del II handler om det større sammenhæng – det vil sige om oplysninger om forberedelse af terrorhandlinger som USA’s forskellige efterretningstjenester har negligeret, bevidst eller på grund af manglende kompetence. De mange kæppe i hjulet imod undersøgelser som kompetente efterretningsfolk gjorde i tiden op til 11/9. De mange vidnesbyrd og de ikke officielle undersøgelser, efter 11/9, der blev spændt ben for. Granskning af de fordele den amerikanske ledelse har haft af (måske) at tillade11.september.
Del III præsenterer konklusionerne. Her er det Griffin selv der analyserer spørgsmålet: Hvilken er den bedste forklaring på at 11.september kunne ske?
Behovet for en rigtig undersøgelse
David Ray Griffin afslutter et efterskrift med nok en pointering af behovet for en reel undersøgelse, og han præsenterer 40 meget alvorlige spørgsmål, sammenfattet af det der står i de tre nævnte afsnit. Med dem retter han en “rygende pistol” – “smoking gun” – imod USA’s øverste ledelse:
1. De bristende standardprocedurer til at standse Fly 11.
2. De bristende standardprocedurer til at standse Fly 175.
3. De bristende standardprocedurer til at standse Fly 77.
4. Det faktum at den officielle historie om disse fejl blev ændret få dage efter 11/9.
5. Det faktum at der, ifølge den anden version af den officielle historie, gik ordrer til luftbasen Otis Air om at sende jetkampfly op for at standse Fly 11 og 175, i stedet for til den nærmere base, McGuire.
6. Det faktum at ordren om at sende jetkampfly op for at beskytte Washington gik til Langley Air basen, i stedet for til den nærmere base, Andrews.
7. Det faktum at, selv med NORADs (North American Aerospace Defense Command) tidsangivelse og den længere afstand fra Otis og Langley, burde kampflyene på højeste fartniveau være nået frem i tide til at forhindre angrebene på Sydtårnet (17 min. efter Nordtårnet) og Pentagon (35 min. efter Sydtårnet)..
8. Det faktum at de kampfly, der kom for sent til at forhindre Fly 11 og 175, ikke blev beordret videre til Washington, selv om man på det tidspunkt vidste, at Fly 77 var blevet kapret og havde vendt næsen mod Washington.
9. Transportminister Minetas rapport af en samtale hvor en ordre fra Vicepræsident Cheney om at “holde stille” fremgår.
10. Det faktum at tre stålkonstruerede højhuse for første gang i historien kollapser (i New York 11/9-2001) på grund af ildebrand – endda ganske begrænsede sådanne, især i Sydtårnet og Bygning 7.
11. Det faktum at Sydtårnet faldt først, på trods af at dette tårn – fordi det blev ramt senere og brændte mindst, – ikke kunne være faldet først, hvis man ellers antager den officielle hypotese, om at bygningerne kollapsede på grund af ildebrand.
12. De mange forskellige fysiske beviser på at Tvillingetårnene og Bygning 7 kollapsede ved kontrolleret sprængning. (Fordi der er så mange forskelligartede beviser herpå, – ét er det faktum at alle stålbjælker og dito søjler blev brudt i størrelser, der lige får plads i en lastbil, – ville dette punkt kunne deles op i mange “rygende pistoler”.)
13. Larry Silversteins udtalelse om at han og brandvæsenet besluttede at “hive” (jargon for at trykke på dynamitknappen) World Trade Center 7. Dette i kombination med at brandvæsenet beviseligt vidste, at bygning 7 skulle kollapse, på trods af at der ikke var mindste fysiske tegn på, at det var nært forestående.
14. Borgmester Giulianis udtalelse om at han i forvejen vidste at Tvillingetårnene ville kollapse.
15. Hastigheden hvormed alt stål fra alle tre bygninger blev fjernet, – mærkeligt især i forbindelse med bygning 7 hvor der ingen ofre var – og således ikke blev undersøgt.
16. Det faktum at fotografier viser, at hullet der opstod i Pentagon er langt mindre end det, der kunne være skabt af en Boeing 757.
17. Det faktum at fotografier viser, at der ikke fandtes nogen rester af et stort fly udenfor den hullede mur, til trods for at hullet var for lille til at et stort kunne komme igennem.
18. Det faktum at øjenvidner inde i Pentagon tilkendegav, at de ikke havde set noget der lignede en flyvemaskine der.
19. Det faktum at vestfløjen, langt fra at være den del af Pentagon som terrorister med rimelighed ville udse som mål, også er det sted der er teknisk sværest at ramme.
20. Det faktum at ethvert fly, som ikke er blevet udstyret med mekanismen “venligsindet” signalering, automatisk ville blive skudt ned af Pentagons missiler.
21. Den ekstreme usandsynlighed for at et kapret 757 fly, især et der peger mod Pentagon, kunne have fløjet rundt i USA’s luftrum i omkring 40 minuter.
22. Beviserne for at Bush-regeringen løj, når den påstod at Fly 93 ikke blev skudt ned.
23. Det faktum at Præsident Bush ved ankomsten til Sarasota-skolen, efter at have talt i telefon med Condoleezza Rice, gav indtryk af at være uvidende om at yderligere to flyvemaskiner var blevet kapret (efter det der allerede havde ramt WTC’s Nordtårn).
24. Det faktum at Bush, efter at have fået at vide at også Sydtårnet var blevet ramt, ikke agerede som sit lands øvertkommanderende, ikke udviste nogen logisk reaktion i forhold til nyheden om at USA var udsat for det største terroristangreb nogensinde.
25. Det faktum at Bush og hans følge, inklusive hans egen efterretningsafdeling, ikke udviste nogen tegn på frygt for at blive angrebet, mens de var i Florida. Dét skønt de på dette tidspunkt umuligt kunne vide, hvor mange fly der kunne blive kapret, eller hvilke terroristernes mål kunne være, – hvis man ellers antager at den officielle version er sand.
26. De mangfoldige benægtelser fra Bush-regeringsmedlemmers side om at de skulle have nogen anelse om, at flyvemaskiner kunne anvendes som våben i et terrorangreb mod USA. Dét til trods for at sådan viden var vidt spredt, delvis gennem at regeringen selv havde modtaget advarsler om terroristers planlægning af netop den slags angreb.
27. Det faktum at FBI måtte have haft specifik forhåndskendskab til angrebet, givet (a) deres konfiskering af en film med angrebet på Pentagon bare 5 minuter efter, (b) deres konfiskering af lister på studerende fra alle Floridas flyveskoler i løbet af 18 timer, og (c) vidnesudsagnet fra FBI-agenter (til David Schippers og “The New American”) om at de kendte til datoer og mål for et angreb på New York flere måneder før 11/9.
28. De gentagne benægtelser fra Bush-regeringsmedlemmers side om at de skulle have modtaget nogen som helst forhåndsinformation om 11/9, noget som stærke beviser modsiger. Bl.a.dét at en vældig mængde put-optioner på United Airlines, American Airlines og Morgan Stanley Dean Witter var blevet opkøbt. (I en lang note til dette spørgsmål nævnes en professor i finanser ved Illinois universitet og hans strikt tekniske forklaring på, hvordan terrorister og deres medsvorne, ved anormal lang put-volumen, let har kunnet profitere på forkundskab om angrebet 11/9.)
29. Beviserne på at Osama bin Laden, skønt i årevis officielt udnævnt til den “mest efterlyste forbryder” i USA, bare to måneder inden 11.september blev behandlet af en amerikansk kirurg og besøgt af en CIA-agent på et amerikansk hospital i Dubai.
30. Beviserne på at lokale FBI-agenter i Minnesota, New York og Chicago blev forhindret i at fortsætte undersøgelser, der kunne have opklaret komplottet.
31. Trakasserierne og nedrangeringen af DIA-efterretningsagenten Julie Sirrs efter at hun rapporterede om et planlagt snigmord på Ahmad Massood i Afghanistan.
32. Beviserne på at Bush-administrationen allerede i juli 2001 havde besluttet, at man skulle angribe Afghanistan “senest omkring midten af oktober”, kombineret med det faktum at 11/9-angrebet, ved at ske netop da, gav USA’s militær tilstrækkelig forberedelsestid til at starte sit overfald på Afghanistan den 7. oktober.
33. Beviserne for at det, efter 11/9 og i løbet af “jagten på bin Laden”, op til flere gange er sket, at han og hans Al Qaeda-styrker uhindret kunne forsvinde.
34. Beviserne for at Bush-regeringen på utallige måder søgte at skjule forbindelsen mellem 11/9 og den pakistanske efterretningstjeneste ISI.
35. Det faktum at FBI, Justitsministeriet og Flyvevåbenet alle nægtede at svare på spørgsmål vedrørende rapporten om, at mange af de (påståede) flykaprere havde modtaget træning på amerikanske flyveskoler.
36. De mange grunde til at tvivle på historien om arabisk-muslimske flykaprere, som den officielle konspirationsteori leverer.
37. Fyringen af, og den efterfølgende “mundkurv” på, FBI-“whistleblower” Sibel Edmonds, efter hendes rapport om at 11/9-relaterede undersøgelser var blevet saboteret af en spion.
38. Det faktum at folk som Julie Sirrs og Sibel Edminds er blevet straffet, mens der ikke foreligger noget om straf for nogen af alle dem, der handlede inkompetent og tillod terrorangrebet d.11/9 at ske. Ikke i FFA, i FBI, i CIA, i DIA, i NSA, i Justitsministeriet, i Det Hvide Hus, i NORAD, i Pentagon og i USA’s militær generelt.
39. Det faktum at Bush-regeringen har nægtet at afsløre identiteten på dem, der købte put-optionerne til United Airlines, American Airlines og Morgan Stanley Dean Witter.
40. Det faktum at Det Hvide Hus hele tiden har obstrueret de forsøg der blev gjort – fra den i forvejen meget svage 11/9-kommissions side – på at forstå, hvordan det var muligt at terrorangrebene d.11.september kunne lykkes.
“Disse rygende pistoler”, afslutter David Ray Griffin, “kunne udgøre et godt grundlag for en rigtig undersøgelse, – hvis og når en sådan vil blive autoriseret.”
For dem der ønsker dette bekræftet, vil jeg anbefale vejen som David Ray Griffin selv gik skrivende. Altså: Læs bogen, den er ukompliceret, velskrevet og enormt informativ med et digert opbud af notater, opstillet på en overskuelig måde. Dens mål er at inspirere den amerikanske borger til at stå frem og kræve opklaring af de tragiske begivenheder, der har tilladt en afdemokratisering og opmilitarisering af deres land på ganske få år. Og vi andre folk i verden burde gøre det samme, for vi er under samme åg. Det haster!
Da bogen udkom i 2004 satte vi TFF-Associerede Richard Falk’s forord til den på vores hjemmeside. Det finder du her.
