Med udenrigsminister Jeppe Kofod i spidsen er Danmark nu på vej ud i sin største udenrigspolitiske skandale – det siger en del – siden besættelsen af Irak.
Ifølge denne artikel på DR.dk er hverken Udenrigspolitisk Nævn eller Grønlandsudvalget blevet orienteret om USA’s “offer you can’t refuse” til Grønland – som fremstillet af den amerikanske ambassadør i København, Carla Sands, på Altinget.*
Folketingsmedlemmer fra både SF og Dansk Folkeparti kalder USA’s udmelding “forkastelig” og “uhørt.” Tidligere udenrigsminister, Martin Lidegaard, siger at han ikke er blevet orienteret om det.
Regeringen er altså enten blevet informeret af USA men har holdt forhandlingerne hemmelig eller også er USA nu i færd med at købe Grønland bag ryggen på Danmark.
Udenrigsministerens måde at svare på i ovenstående artikels video lugter langt væk af at der er noget, der slet ikke stemmer. Og det han citeres for viser, at han ikke har forstået den meget større konflikt som det hér er en del af. For ham er forholdet til USA altdominerende.
Det vil vise sig at være et meget kortsigtet perspektiv. Men det er det mest bekvemme.
Danmark tør ikke tage en konflikt med USA om dette, så lidt som noget andet. Formentlig rystedes de danske udenrigspolitiske bukser voldsomt, da statsminister Frederiksen havde brugt ordet “absurd” overfor Trumps “ejendomshandels”-forslag sidste år og hans fornærmede aflysning af sit besøg i Danmark.
Det er en slags lokkemad. Til at komme ind på glidebanen. Strategien er velkendt dér hvor USA ikke bruger bombninger og besættelse: Inkrementalistisk indflydelse via penge og tjenester ledende over tid til total dominans og deraf følgende uselvstændiggørelse og brug af Grønland i konfrontationspolitikken mod Rusland og Kina.
Det ser umiddelbart ud til at det grønlandske hjemmestyres formand, Kim Kielsen, er med på den galej. Men vil man – strategisk set – blive mere selvstændig sammen med Washington alene end sammen med København? Sammen med både USA, Danmark, Rusland og Kina?
Danmarks underkastelse og DRs rolle som USAs talerør
Set med uafhængige øjne turde det være nok så klart at Danmark ikke på ét punkt de sidste i hvert fald 30 år har ført noget, der kan kaldes en i forhold til USA selvstændig – eller selvstændigt tænkt – udenrigspolitik.
At være mere loyal med sin egen befolknings interesser – danskernes og grønlændernes – end med USAs statslige imperie- og militarismeinteresse – ja, det kan man bare ikke. Men det er en ufrihed, der strider imod suverænitet, demokrati og idéen om ytringsfrihed – ja, endog en normal tolkning af begrebet venskab.
Danmark opfører sig udenrigspolitisk i forhold til Washington som Østtyskland i sin tid til Moskva. Det mest træffende, der er sagt om forholdet til USA, blev udtrykt af statsminister Frederiksen på pressekonferencen efter USA likvidering af den iranske general Soleimani da hun (efter at have fordømt Irans svage svar) blev spurgt om hvordan hun så på dét: “Jeg har ikke behov for at udtale mig om de amerikanske aktiviteter.”
Og DR spiller undtagelsesløst den for public service helt uacceptable rolle som USAs talerør. Man finder bare en lektor på Forsvarsakademiet – soleklar part i sagen og ikke uvildig ekspertise – der allerede i amerikansk militærpresse har udlagt sagen (nok så informativt men ensidigt) til fordel for den strategi, USA nu følger.
DR ville naturligvis ikke turde finde en ekspert med en kritisk holdning til amerikanske udenrigspolitik men føler sig dog – endnu – forpligtet til at rapportere hvis folketingsmedlemmer er kritiske.
Regeringen og Jeppe Kofoed har en fantastisk dårlig sag på hænderne.
En enkel analyse og gode venner med alle: Win/winog “equidistance”
Om dette har jeg tidligere skrevet – helt tilbage i 2005 da jeg besøgte Grønland i forbindelse med Igaliku-aftalen (se nedenfor) – og hér på bloggen, især med reference til en fremragende artikel af Ulrik Tarp Jensen fra sidste år – “Sådan smider USA danskerne ud af Grønland.”
Danmark er nu udsat for en form for regime-skifte politik fra USAs side.
Hvis der i den danske udenrigsministerielle kreds fandtes politisk mod og vilje, en kyndig, bred udredningskapacitet og en rimelig planlægningshorisont ville man for længst have lavet en nøgtern konfliktanalyse af de arktiske aktørers motiver og kapaciteter, udstukket nogle scenarier af typen “hvis vi gør A, så vil der ske det hér” og “hvis vi istedet gør B eller C eller D vil de andre aktører i dagens og fremtidens konflikter sandsynligvis gøre dét positive og dét negative. Så summa summarum bør vi nok alt andet lige vælge at gå denne vej de næste 20-30 år…”
Jeg vil tro at man så ville have fundet at en total underkastelse som denne af USA og dermed antagonisering af alle andre spillere vil være den mest taber-sandsynlige strategi for såvel Grønland som Danmark selv.
Også fordi USA på kort sigt er en synkende skude; det er hverken Rusland eller Kina. Især Kina har uendeligt meget mere at tilbyde Grønland hvad angår økonomisk, kulturelt, økologisk og andet civil samarbejde à la de nye Silkeveje – som man kan læse kloge perspektiver på af Mia Bennetther og her – “the US has already fallen behind.”
Selv ville jeg bruge teorien om “equidistance” og holde så mange døre åbne som muligt – ikke spille nogen ud mod de andre, men spille sammen. Det er jo ikke et nulsumme-spil.
Ved at lade USA sætte sig inkrementalistisk på Grønland – hvor det er USA, der vil vinde uendeligt meget mere end Grønland og København vil miste Grønland for all practical purposes – går man glip af samtlige de samarbejds- og afspændings-potentialer, der kunne ligge i et godt forhold også til Rusland og Kina.
Altså – loose/loose (som Kofod fejlagtigt, ønsketænkende fremstiller som win/win) i stedet for loose a little and win a lot.
A Message from Jan Oberg November 6, 2026 Over the past fifty years, I have devoted roughly 175,000 hours to research and public education for a more peaceful world: thinking, researching, writing, organising, publishing, debating, maintaining websites, corresponding, reaching out, leading a foundation, work in conflict and war zones, professorships, teaching courses and giving public lectures and doing media work. In short, ten hours a day, seven days a week, for half a century. The focus was on international political peace – analysing and trying to stop wars, address underlying conflicts and making alternative peace plans – at the desk and on the ground. Important as that has been and remains, it is only one kind of peace and it is now in a tragic militarist state compared with what it could have been. Lately, however, I have found myself thinking about a concept from economics as well as everyday...
Photo above: Carl Fredrik Reuterswärd’s Non-Violence outside UN Headquarters in New York. Kirill Levin, CC BY-NC-SA 2. Jan Oberg November 3, 2026 I am happy to be published in Horizons which is produced by the Center for International Relations and Sustainable Development, CIRSD, in Belgrade. My contribution brings out a radical re-thinking of what concepts such as defence, security, deterrence – and peace – may mean if we want to create a more peaceful world. It also summarises a few things I have been working with the last few decades. Please read it here Og her er den på dansk, takket være Johnny Baltzersens lynhurtige oversættelse
UNITE-tillid, DREAM-velstand og andre konstruktive komponenter Normally we publish articles in English here. But this is a translation of a very important TFF document that should reach as many as possible in Denmark since this country’s government has been one of the most hardline in Europe and, up till now at least, has refused to use diplomacy and, instead, spent tremendous sums on arming Ukraine with the express goal of defeating Russia. Thus this – unique – article is in Danish. Vi er Johnny Baltzersen og hans Fælles Sikkerhed – Fælles Fremtid på Substack overmåde taknemmelige for at have oversat og publiceret TFF’s 2025-portfølje for fredsidéer med henblik på Ukraines fremtid. Vi håber den nu kan nå mange flere danskere – som også vil sprede den og skabe debat – nu den danske regerings og folketingspartiernes politik på dette område siden 2022 står nu – forudsigeligt – ved vejs ende....
Serious but also a lot of laughs and positive energy. Because peace is also about conviviality and enchantment… Jan Oberg, TFF director November 16, 2026 This is a long (129 minutes) conversation with me. We cover very many, also personal, issues that makes a somewhat unusual media event. I am very grateful to Flemming Blicher for giving me this opportunity. I can’t remember any channel or editor who spent as much time as he did preparing it – including also asking me to answer a series of pre-interview questions, which are now posted under the conversation. If you sympathise with its content, please share it. Watch it here
A Message from Jan Oberg November 6, 2026 Over the past fifty years, I have devoted roughly 175,000 hours to research and public education for a more peaceful world: thinking, researching, writing, organising, publishing, debating, maintaining websites, corresponding, reaching out, leading a foundation, work in conflict and war zones, professorships, teaching courses and giving public lectures and doing media work. In short, ten hours a day, seven days a week, for half a century. The focus was on international political peace – analysing and trying to stop wars, address underlying conflicts and making alternative peace plans – at the desk and on the ground. Important as that has been and remains, it is only one kind of peace and it is now in a tragic militarist state compared with what it could have been. Lately, however, I have found myself thinking about a concept from economics as well as everyday...
Photo above: Carl Fredrik Reuterswärd’s Non-Violence outside UN Headquarters in New York. Kirill Levin, CC BY-NC-SA 2. Jan Oberg November 3, 2026 I am happy to be published in Horizons which is produced by the Center for International Relations and Sustainable Development, CIRSD, in Belgrade. My contribution brings out a radical re-thinking of what concepts such as defence, security, deterrence – and peace – may mean if we want to create a more peaceful world. It also summarises a few things I have been working with the last few decades. Please read it here Og her er den på dansk, takket være Johnny Baltzersens lynhurtige oversættelse
TFF on Substack
Discover and subscribe to more peace materials on TFF Substack
Serious but also a lot of laughs and positive energy. Because peace is also about conviviality and enchantment… Jan Oberg, TFF director November 16, 2026 This is a long (129 minutes) conversation with me. We cover very many, also personal, issues that makes a somewhat unusual media event. I am very grateful to Flemming Blicher for giving me this opportunity. I can’t remember any channel or editor who spent as much time as he did preparing it – including also asking me to answer a series of pre-interview questions, which are now posted under the conversation. If you sympathise with its content, please share it. Watch it here
A Message from Jan Oberg November 6, 2026 Over the past fifty years, I have devoted roughly 175,000 hours to research and public education for a more peaceful world: thinking, researching, writing, organising, publishing, debating, maintaining websites, corresponding, reaching out, leading a foundation, work in conflict and war zones, professorships, teaching courses and giving public lectures and doing media work. In short, ten hours a day, seven days a week, for half a century. The focus was on international political peace – analysing and trying to stop wars, address underlying conflicts and making alternative peace plans – at the desk and on the ground. Important as that has been and remains, it is only one kind of peace and it is now in a tragic militarist state compared with what it could have been. Lately, however, I have found myself thinking about a concept from economics as well as everyday...
Photo above: Carl Fredrik Reuterswärd’s Non-Violence outside UN Headquarters in New York. Kirill Levin, CC BY-NC-SA 2. Jan Oberg November 3, 2026 I am happy to be published in Horizons which is produced by the Center for International Relations and Sustainable Development, CIRSD, in Belgrade. My contribution brings out a radical re-thinking of what concepts such as defence, security, deterrence – and peace – may mean if we want to create a more peaceful world. It also summarises a few things I have been working with the last few decades. Please read it here Og her er den på dansk, takket være Johnny Baltzersens lynhurtige oversættelse
Serious but also a lot of laughs and positive energy. Because peace is also about conviviality and enchantment… Jan Oberg, TFF director November 16, 2026 This is a long (129 minutes) conversation with me. We cover very many, also personal, issues that makes a somewhat unusual media event. I am very grateful to Flemming Blicher for giving me this opportunity. I can’t remember any channel or editor who spent as much time as he did preparing it – including also asking me to answer a series of pre-interview questions, which are now posted under the conversation. If you sympathise with its content, please share it. Watch it here
A Message from Jan Oberg November 6, 2026 Over the past fifty years, I have devoted roughly 175,000 hours to research and public education for a more peaceful world: thinking, researching, writing, organising, publishing, debating, maintaining websites, corresponding, reaching out, leading a foundation, work in conflict and war zones, professorships, teaching courses and giving public lectures and doing media work. In short, ten hours a day, seven days a week, for half a century. The focus was on international political peace – analysing and trying to stop wars, address underlying conflicts and making alternative peace plans – at the desk and on the ground. Important as that has been and remains, it is only one kind of peace and it is now in a tragic militarist state compared with what it could have been. Lately, however, I have found myself thinking about a concept from economics as well as everyday...
Photo above: Carl Fredrik Reuterswärd’s Non-Violence outside UN Headquarters in New York. Kirill Levin, CC BY-NC-SA 2. Jan Oberg November 3, 2026 I am happy to be published in Horizons which is produced by the Center for International Relations and Sustainable Development, CIRSD, in Belgrade. My contribution brings out a radical re-thinking of what concepts such as defence, security, deterrence – and peace – may mean if we want to create a more peaceful world. It also summarises a few things I have been working with the last few decades. Please read it here Og her er den på dansk, takket være Johnny Baltzersens lynhurtige oversættelse
UNITE-tillid, DREAM-velstand og andre konstruktive komponenter Normally we publish articles in English here. But this is a translation of a very important TFF document that should reach as many as possible in Denmark since this country’s government has been one of the most hardline in Europe and, up till now at least, has refused to use diplomacy and, instead, spent tremendous sums on arming Ukraine with the express goal of defeating Russia. Thus this – unique – article is in Danish. Vi er Johnny Baltzersen og hans Fælles Sikkerhed – Fælles Fremtid på Substack overmåde taknemmelige for at have oversat og publiceret TFF’s 2025-portfølje for fredsidéer med henblik på Ukraines fremtid. Vi håber den nu kan nå mange flere danskere – som også vil sprede den og skabe debat – nu den danske regerings og folketingspartiernes politik på dette område siden 2022 står nu – forudsigeligt – ved vejs ende....
Jan Oberg TFF director October 28, 2026 Exactly one month has now passed since I published my criticism of the introduction to the special issue on Johan Galtung published by the Journal of Global Security Studies, JoGSS, and of Tor Egil Førland’s chapter about Galtung which serves as a preview to his forthcoming biography of Galtung to be published by PRIO. See the original on The Transnational here and the same article on TFF Substack with many general and critical comments and, in particular, the people who decided to withdraw from the biography project in protest. The special issue itself was extraordinary. It was devoted to the intellectual legacy of one of the founders of peace research and contained a number of strong assessments of his personality, scholarship, intellectual trajectory, and public role. Such assessments are, of course, entirely legitimate. No scholar is beyond criticism, and neither was Johan Galtung....
An aspect of Iran’s culture and civilisation you’ve probably never heard about. Don’t be surprised if the US and Israel also try to bomb them. Jan ObergTFF director October 26, 2026 Today – under the “USraeli” threat of new “annihilating” bombings – opens the 7th International Conference on Peace and Conflict Resolution at Tehran’s University. As far as I can tell, this is the only permanent, advanced peace research institution in West Asia/the Middle East. Perhaps more countries in that region could be inspired? I mean, how many military “security” institutes and military academies do they have? Many peace research institutes and university departments have been established since the 1950s in the West. They are now all under attack; some have closed down, some have gone mainstream, yet others kept the name but do nothing to research peace and disseminate results or advice; instead, they cooperate with militarism’s platforms such...
ØbergKommentar: Grønland i Danmarks amerikanske marionetteater
Med udenrigsminister Jeppe Kofod i spidsen er Danmark nu på vej ud i sin største udenrigspolitiske skandale – det siger en del – siden besættelsen af Irak.
Ifølge denne artikel på DR.dk er hverken Udenrigspolitisk Nævn eller Grønlandsudvalget blevet orienteret om USA’s “offer you can’t refuse” til Grønland – som fremstillet af den amerikanske ambassadør i København, Carla Sands, på Altinget.*
Folketingsmedlemmer fra både SF og Dansk Folkeparti kalder USA’s udmelding “forkastelig” og “uhørt.” Tidligere udenrigsminister, Martin Lidegaard, siger at han ikke er blevet orienteret om det.
Regeringen er altså enten blevet informeret af USA men har holdt forhandlingerne hemmelig eller også er USA nu i færd med at købe Grønland bag ryggen på Danmark.
Udenrigsministerens måde at svare på i ovenstående artikels video lugter langt væk af at der er noget, der slet ikke stemmer. Og det han citeres for viser, at han ikke har forstået den meget større konflikt som det hér er en del af. For ham er forholdet til USA altdominerende.
Det vil vise sig at være et meget kortsigtet perspektiv. Men det er det mest bekvemme.
Danmark tør ikke tage en konflikt med USA om dette, så lidt som noget andet. Formentlig rystedes de danske udenrigspolitiske bukser voldsomt, da statsminister Frederiksen havde brugt ordet “absurd” overfor Trumps “ejendomshandels”-forslag sidste år og hans fornærmede aflysning af sit besøg i Danmark.
Så måtte amerikanerne blødgøres med en telefonsamtale og et konsulat i Grønland og nu kommer så Trumps hjertevarmende ønske om at hjælpe de stakkels grønlændere. Beløbet – 83 millioner kroner – er lille nok til ikke at fremstå som et køb og stort nok til at være interessant for de tilsyneladende internationalt politisk noget uerfarne grønlandske medlemmer af folketinget.
Det er en slags lokkemad. Til at komme ind på glidebanen. Strategien er velkendt dér hvor USA ikke bruger bombninger og besættelse: Inkrementalistisk indflydelse via penge og tjenester ledende over tid til total dominans og deraf følgende uselvstændiggørelse og brug af Grønland i konfrontationspolitikken mod Rusland og Kina.
Det ser umiddelbart ud til at det grønlandske hjemmestyres formand, Kim Kielsen, er med på den galej. Men vil man – strategisk set – blive mere selvstændig sammen med Washington alene end sammen med København? Sammen med både USA, Danmark, Rusland og Kina?
Danmarks underkastelse og DRs rolle som USAs talerør
Set med uafhængige øjne turde det være nok så klart at Danmark ikke på ét punkt de sidste i hvert fald 30 år har ført noget, der kan kaldes en i forhold til USA selvstændig – eller selvstændigt tænkt – udenrigspolitik.
At være mere loyal med sin egen befolknings interesser – danskernes og grønlændernes – end med USAs statslige imperie- og militarismeinteresse – ja, det kan man bare ikke. Men det er en ufrihed, der strider imod suverænitet, demokrati og idéen om ytringsfrihed – ja, endog en normal tolkning af begrebet venskab.
Danmark opfører sig udenrigspolitisk i forhold til Washington som Østtyskland i sin tid til Moskva. Det mest træffende, der er sagt om forholdet til USA, blev udtrykt af statsminister Frederiksen på pressekonferencen efter USA likvidering af den iranske general Soleimani da hun (efter at have fordømt Irans svage svar) blev spurgt om hvordan hun så på dét: “Jeg har ikke behov for at udtale mig om de amerikanske aktiviteter.”
Og DR spiller undtagelsesløst den for public service helt uacceptable rolle som USAs talerør. Man finder bare en lektor på Forsvarsakademiet – soleklar part i sagen og ikke uvildig ekspertise – der allerede i amerikansk militærpresse har udlagt sagen (nok så informativt men ensidigt) til fordel for den strategi, USA nu følger.
DR ville naturligvis ikke turde finde en ekspert med en kritisk holdning til amerikanske udenrigspolitik men føler sig dog – endnu – forpligtet til at rapportere hvis folketingsmedlemmer er kritiske.
Regeringen og Jeppe Kofoed har en fantastisk dårlig sag på hænderne.
En enkel analyse og gode venner med alle: Win/win og “equidistance”
Om dette har jeg tidligere skrevet – helt tilbage i 2005 da jeg besøgte Grønland i forbindelse med Igaliku-aftalen (se nedenfor) – og hér på bloggen, især med reference til en fremragende artikel af Ulrik Tarp Jensen fra sidste år – “Sådan smider USA danskerne ud af Grønland.”
Danmark er nu udsat for en form for regime-skifte politik fra USAs side.
Hvis der i den danske udenrigsministerielle kreds fandtes politisk mod og vilje, en kyndig, bred udredningskapacitet og en rimelig planlægningshorisont ville man for længst have lavet en nøgtern konfliktanalyse af de arktiske aktørers motiver og kapaciteter, udstukket nogle scenarier af typen “hvis vi gør A, så vil der ske det hér” og “hvis vi istedet gør B eller C eller D vil de andre aktører i dagens og fremtidens konflikter sandsynligvis gøre dét positive og dét negative. Så summa summarum bør vi nok alt andet lige vælge at gå denne vej de næste 20-30 år…”
Jeg vil tro at man så ville have fundet at en total underkastelse som denne af USA og dermed antagonisering af alle andre spillere vil være den mest taber-sandsynlige strategi for såvel Grønland som Danmark selv.
Også fordi USA på kort sigt er en synkende skude; det er hverken Rusland eller Kina. Især Kina har uendeligt meget mere at tilbyde Grønland hvad angår økonomisk, kulturelt, økologisk og andet civil samarbejde à la de nye Silkeveje – som man kan læse kloge perspektiver på af Mia Bennett her og her – “the US has already fallen behind.”
Selv ville jeg bruge teorien om “equidistance” og holde så mange døre åbne som muligt – ikke spille nogen ud mod de andre, men spille sammen. Det er jo ikke et nulsumme-spil.
Ved at lade USA sætte sig inkrementalistisk på Grønland – hvor det er USA, der vil vinde uendeligt meget mere end Grønland og København vil miste Grønland for all practical purposes – går man glip af samtlige de samarbejds- og afspændings-potentialer, der kunne ligge i et godt forhold også til Rusland og Kina.
Altså – loose/loose (som Kofod fejlagtigt, ønsketænkende fremstiller som win/win) i stedet for loose a little and win a lot.
•
If you found this relevant and informative, please reward TFF with the equivalent of a cup of coffee…
PhD, Peace & future researcher + Art Photographer, Professor Emeritus and media commentator
Share
Related Posts
Recent Articles
TFF on Substack
Discover and subscribe to more peace materials on TFF Substack
Most Popular